Brug fugtmist men tjek indholdet for to ingredienser.

Fugtmist er pengene værd, men på 2 betingelser

”Alt ændrede sig til det bedre, da jeg fangede forskellen på fedt og fugt i min hudpleje,” sagde en Beautyspace-læser for nylig.

Her har fugtmist selvfølgelig en indlysende placering – men er de lette dråber overhovedet pengene værd?

Mit svar er ja, hvis du vel at mærke har fat i den rigtige – og der er heldigvis mange gode derude. Frem for alene at gå efter blomster- eller plantevand, så hold først og fremmest øje med hardcore fugtbindere, altså indhold, der kan tiltrække og holde på fugten. Det kan eksempelvis hyaluronsyre og glycerin. Prioriter så beskyttende antioxidanter og se derefter alt andet som et plus. Det kan være lige fra beroligende mælkesyrebakterier til helte-ingrediensen niacinamid, som selvfølgelig også er en antioxidant, bare med beroligende evner i tillæg.

Med de to ting på plads kan du nemlig bruge mist på måden, som jeg er storforbruger af: Ved på ren hud at spraye mist som det allerførste laver du et mini-reservoir (og det ER mini), som huden kan trække fugt fra længere. Kør bagefter på med dine normale produkter, og er der flere lag, så børst tænder indimellem, så alt når at bliver absorberet.

Derudover er det smarte med såkaldt liquid hydration på spray, at du kan supplere i løbet af dagen – og brugt oven på makeup har du sikkert erfaret, at den, altså makeuppen, ligefrem ser friskere ud.

Et ekstra tip: At forsegle en fugtundertrøje (som mist jo er) skal ingen kimse ad. De er derfor også gode til kropshuden, før du smører noget federe på.

Hvem har især gavn af fugtmist? Det har tidligere solramte som mig selv. Altså hud, der har brug for ekstra fugtforstærkning, der nemt kan suppleres i løbet af dagen. Men også dig, der vil tilføre noget specifikt på en nem måde – for eksempel peptider,  niacinamid eller ceramider.

MIN FAVORITLISTE AF GENNEMTESTEDE MISTS I VILKÅRLIG RÆKKEFØLGE: 

@beautyspace på INSTAGRAM, hvor kan se, hvilken af de seks mists, der troner på mit gæstebadeværelse.

MERE SERIØST BEDRE HUD i ord på tube finder du her.

FOTO JENS PETER ENGEDAL

01/10/2024
Få dit plaster plus top-3 mest læste
Grib plastret ovenpå udsolgt boks plus top-3 mest læste
07/10/2024
Greatest makeup-hits fra Børsen
Bedste mascara, bedste eyeliner, bedste ...

Kommentarer

  • Anette
    REPLY

    P&M, Man:yo, og så Rudolph. Det er pt min egen Top 3.

    Jeg er også RIGTIG stor fan af at putte skintonic på sprayflaske, især når de indeholder havvand, og her har jeg fundet et brand fra K-beauty, kan ikke huske brandet men det hedder noget med “Dodko”, og indeholder en masse mineraler og søvand med diverse guf i.

    Jeg tænker at den kommer tæt på P&M, men til en lidt lavere literpris :p

    26/10/2024
  • DitteH
    REPLY

    Jeg ELSKER mist! Især den koreanske på billedet som fugter og har det blideste pift 😍Er det for meget at bruge før serum og igen før dagcreme?
    #Afhængig af mist

    15/10/2024
  • Birgitte B
    REPLY

    Jeg veksler mellem din anbefaling (flere år tilbage), som er Elizabeth Arden 8 Hour mist og så Karmameju Kiss. Begge virker rigtig fint på min hud

    11/10/2024
  • Nanna
    REPLY

    Er der nogle af de nævnt mists, der ikke egner sig til gravide/ammende? Jeg bider mærke i, at du ikke har nævnt misten fra Purely her – er den ikke lige så god som de andre mists? Tak for super gode produkter og masser af brugbar viden!

    09/10/2024
  • Lis Nielsen
    REPLY

    Der er nok 2 timer i mellem serum og ansigts beskyttelsen?

    07/10/2024
  • Winnie
    REPLY

    Når man ikke har lange arme nok til at smører ryggen ind, så er en mist hen over skulderen en god løsning:)

    06/10/2024
  • Louise Sletting Jensen
    REPLY

    Jeg har brugt Hero flittigt i en priode og genkøbt. – men glemt igen.
    Måske den skal tilbage på vinterhylden.

    Jeg kommer i tanke om min første fugtmist, som du anbefalede for en del år siden efterhånden. Rønsbøl ‘skin tonic’, der den var i sin helt klare flaske. Måske den stadig er værd at gå tilbage til?

    04/10/2024
      • Anni
        REPLY

        Den fås vist ikke mere, vel? Kh Anni

        15/10/2024
  • Christina
    REPLY

    Jeg bruger rudolph care mist delight elsker den men er faktisk også storforbrugere af Hero fra karmameju.

    04/10/2024
  • Rikke
    REPLY

    Jeg er pjatter med Rudolph Care aftersun spray…yes også i ansigtet før serum 🙌🏽

    04/10/2024
  • Lis Nielsen
    REPLY

    Mist før serum, eller istedet for?
    Kan man dele sin morgen rutine over? Altså vaskeklud og serum hjemmefra så træning og efter badet din ansigts beskyttelses creme?
    På forhånd tak……for det hele 🙂

    04/10/2024
  • Isa
    REPLY

    Har du et bud på en god mist der er vandbaseret? Jeg skal have den under Bioeffects EGF. Jeg bruger deres essence, men vil jo godt prøve lidt nyt 😊

    04/10/2024
  • Sarah
    REPLY

    Interessant at læse, kan huske en artikel engang der nævnte at en mist altid bør indeholde enten lavendel, mineraler eller rosenvand for at den ikke fordamper. Hvorfor lige disse ingredienser skulle kunne forebygge dette skal jeg ikke kunne sige. Men er med på at den som minimum skal have fugtmagneter 🙂

    04/10/2024
  • Elisabeth
    REPLY

    Jeg elsker face mist. I mange år sværgede jeg til Caudalies, som jeg stadig elsker, men må give dig, Anette, at flere af dem, som du har haft i dine bokse også kan noget. På jobbet har jeg Astalou, og Pestle og Mortars fra forleden har nu fået pladsen i tasken, fordi jeg netop var løbet tør for Caudalie, I gang med at prøve den, og den er noget helt andet, men lækker.

    04/10/2024
  • Marianne
    REPLY

    Jeg er selv fan af Beauté Pacifiques Superfruit Hydrating Facemist, som indeholder glycerin, niacinamid, hyaluronsyre, mælkesyrebakterier og andet godt. Kender du den? 🙂

    04/10/2024

Skriv en kommentar

Din mailadresse vil ikke blive publiceret. Udfyld venligst felterne med *

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.