3 badeværelses-helte, ingen vil fortryde at eje

Følger du med på Beautyspace har du muligvis allerede hørt mig lovprise de her tre produkter. De er stadig – muligvis til al evighed – fast inventar på mit badeværelse. Her er forklaringen:

Hero – muligvis verdens bedste flydende sikkerhedsnet

”Jeg har en SÅ irriteret hovedbund. Kløende, dryssende og bare træls,” skrev en veninde til mig i sidste uge. Hold op… tænkte jeg. Har jo glemt at fortælle hende om Hero.

Karmamejus Hero er en slags stabilisator, der forebygger (og kan fikse) irriterende udsving i huden. Den er serumagtig, minder faktisk om fortykket vand og er skruet enkelt sammen af glycerin, citronsyre og antioxidanter på en måde, så en pH-værdi på 5,5 er sikret. Jeg opdagede selv Hero pga. en kløende hårbund, da radiatorvarmen en vinter begyndte at rase. Bruger den efter hårvask, mens håret stadig er vådt og det derfor er nemmere at fordele den på hårbunden.

Den har både været med på Go’ Morgen Danmark og vundet prisen her.

Tilbage til veninden, som fik investeret i Hero og sms’ede sådan her i går – ordret:

”Den der fra Karmameju har seriøst gjort underværker for min hovedbund. Irritationen er væk. Gad vide om der er placeboeffekt indover, for jeg har kun prøvet den én gang.”

Min go to-barrierecreme, når kulden sætter ind

Hudpleje generelt danser tættere og tættere tango med sundhed, og her spiller ordet hudbarriere hovedrollen. Vi ved efterhånden godt, at vi skal tage os ekstra nænsomt af netop hudbarrieren, hvis vi vil være fugtmættede. Woods Copenhagens Ultra Rich Cream rammer det fokus spot on med hårdtarbejdende fugtmætning, barrierestyrkende fedtsyrer og en generøs portion niacinamid, glødgivende C-vitamin og smidiggørende E-vitamin. Og nåja, så er den eminent under makeup og en rimelig garant for at undgå radiatortør hud (brug gerne fugtserum under).

Jeg giver den væk i gave til alle. Alle!

Moove over – der er en ny rens i byen

Fordi jeg dagligt bruger Ansigtsgløden med en mælkesyre i, har jeg ikke brug for  eksfoliering, når jeg renser hud. På den konto er Dermalogicas nye Magnetic Afterglow Cleanser gået rent (sorry) ind. Den er nemlig genial, hvis du vil rense uden at eksfoliere og  stadig skylle efter med vand, men uden at ty til skummende rensegel. Konsistensen er nærmest elastisk, mælkecremet og underspillet sanselig på måden, der får hænderne til at lave ansigtsmassage, mens du trækker vejret lidt dybere. Indeholder fugtfornuftig hyaluronsyre og glycerin, der sammen med plantefedtstofnærende jojoba- og mandelolie opløser makeup, snavs og solfiltre. Indeholder aromatiske olier, så er ikke duftfri.

Varedeklaration: De nævnte tre produkter har Beautyspace selv indkøbt.

FOTO LEA JESSEN

03/12/2025
Rens ud i dit hudplejeordforråd – start med A for anti-age
Eksperter kalder nemlig anti-age for ubrugeligt
11/12/2025
Vis os din rutine, Sarah Grünewald
“Jeg er færdig med Botox. Jeg vil have et ansigt, der lever”

Kommentarer

  • Christina kragh
    REPLY

    Jeg er virkelig også stor fan af den nye rens fra Dermalogica og duften 🥰

    17/12/2025
  • Kia
    REPLY

    Hej Anette
    Hvis man nu helst er fri for at stå med vand om aftenen, når man renser af – hvad er din bedste anbefaling så, for at sikre at man får renset huden ordentligt?

    15/12/2025
  • Lisa
    REPLY

    Kan man bruge Hero fra Karmameju på hovedbunden når man er i kemoterapi? Leder lidt efter noget specifikt at bruge her nemlig?

    14/12/2025
  • Ditte Marie Fallesen
    REPLY

    Hej Anette,

    Jeg bruger ansigtsgløden om morgenen men bemærker at du foretrækker aften. Er der en særlig grund til det?

    Og, jeg har bidt mærke i din anbefaling om at bruge ceramider for at styrke hud barrieren men synes jeg har svært ved at finde gode forslag til enten serum eller cremer, hvor jeg får både ceramider og peptider. Har du forslag?

    Dbh

    Ditte

    14/12/2025
  • Marianne
    REPLY

    Hej.
    Nogle kloge damer har engang sagt at rens bare skal rense af og ikke behøver at indeholde mere da det hele tages af igen. Og ikke behøver at koste så meget.
    Hvad tænker du?

    09/12/2025
  • ingelise
    REPLY

    Hej Annette
    Jeg bruger kun dine produkter, ansigtsbekyttelsen om morgenen,ansigtsgløden og ansigtscremen om aftenen.
    Og kan mørke og se en effekt.
    Er det bedre at bruge Woods Ultra Rich cream om dagen ?
    Anbefaler du produkterne istedet for dine egne ?
    Jeg bliver nogle gange i tvivl,når du anbefaler andre produkter.Prismæssigt er der ikke den store forskel.
    Vh Ingelise

    09/12/2025
  • Sonja
    REPLY

    Når keh bruger Wods ultra rich crrme, skal jeg då ikke bruge ansigtsbeskyttelsen

    09/12/2025
      • Sofiya
        REPLY

        Hej Anette. Jeg har det samme spørgsmål 😊… har også behov for lidt mere når det bliver koldt…. Slutter du din hudpleje rutine med Woods creme? Eller skal den bruges inden dine produkter? Vil helst ikke undgår hverken ansigtscreme eller ansigtsbeskytelse i min rutine.

        15/12/2025
  • Marianne
    REPLY

    Enig i din anbefaling af Dermalogicas Magnetic Afterglow! Fik prøver med i din månedens boks og MÅTTE købe en hel flaske 🙂

    2 spørgsmål til dit indlæg i dag: Kan HERO bruges i stedet for serum i ansigtet, eller skal der serum ovenpå? Hvilken duft har Ultra Rich Cream fra Woods? Er ret duftsensitiv 🙂

    09/12/2025
    • Dorthe
      REPLY

      Hej Marianne,
      Jeg bruger cremen fra Woods og synes ikke, at den har en lugt. Jeg er selv virkelig sart i fht dufte i cremer osv.😊
      Bh Dorthe

      09/12/2025
  • Cecilie
    REPLY

    Hej Anette,
    I forhold til rens og exfoliering: Når nu jeg også bruger din Ansigtsgløden dagligt – er det så for meget at rense en gang om aftenen med PH Formula Exfo?

    09/12/2025
    • Mille
      REPLY

      Jeg følger dette spørgsmål.

      09/12/2025

Skriv en kommentar

Din mailadresse vil ikke blive publiceret. Udfyld venligst felterne med *

Bliv en Beautyspace-insider

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke. Få hver uge tre til fire aktuelle artikler, især om hvad der gør huden godt, adgang til bøger og foredrag med Beautyspace-rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Skriv din email-adresse i feltet og klik på "TILMELD"

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.