Sandheden om solfaktorcreme – hvis vi spørger en professor

Lyt til artiklen her:

Du kender forvirringen … er det alle, der skal bruge lige meget solfaktorcreme? Taler vi året rundt, eller … og hvorfor er det, at SPF kaldes verdens bedste hudplejevej og samtidig endnu ikke har vundet nogen popularitetspris, sådan for alvor? Det skal vi blive meget klogere på.

I løbet af en miniserie på i alt seks afsnit vil du opleve både drama, forløsning og muligvis sidde tilbage med en forundring over, hvorfor SPF ikke er blevet udråbt som en af de mest sexede opfindelser inden for hudpleje. Ever.

Jeg har allieret mig med professor og hudlæge Peter Bjerring, som jeg har et både personligt og fagligt svagt punkt for (så er disclaimeren på plads). Han var nemlig den, der råbte A-VITAMIN på versalmåden, da jeg troppede op hos ham første gang for 20 år siden med min solsmadrede hud. Han er også den, der har advaret mig: ”Det er ikke spørgsmålet om, du får hudkræft, men hvornår.” Heldigvis har han også anvist både faresignalerne og løsningen.

Udover at forske og være hudlæge, er Peter Bjerring tilknyttet Videncenter for hudkræft, hvor han bruger meget af sin energi og tid på at forbygge og behandle hudkræft.

Selvom han ville blive arbejdsløs, hvis alle lyttede til hans solfaktor-råd, så afslører han alligevel hemmelighederne bag en lettere, smartere og bedre omgang med solbeskyttelse, fordi det handler om liv og død.

Velkommen! Her kommer de første spørgsmål til Peter Bjerring:

Hvert år når vi nærmer os marts, pibler hardcore solfaktorskeptikere frem og fraråder SPF. Kan du forklare, hvorfor nogen prøver at farliggøre solfaktorcreme?

”Ja, det er der flere årsager til. For det første findes der folk med kemikalieskræk.  Mange konspirationsteoretikere har en generel mistillid til kemiske stoffer, især dem med lange, svære navne. De hævder, at solcreme indeholder “giftige” kemikalier, som kan skade huden eller optages i blodet. Selvom visse solfiltre har været under debat (f.eks. oxybenzon), er videnskabelige studier ikke kommet frem til, at de er farlige i de doser, de anvendes i.

Så findes der dem, som hævder, at solcreme forhindrer kroppen i at producere nok D-vitamin. Det er rigtigt, at sollys er en vigtig kilde til D-vitamin, men det betyder ikke, at vi skal udsætte os for skadelig UV-stråling uden beskyttelse. Desuden kan D-vitamin fås gennem kost og tilskud.

Andre tror, at medicinalindustrien tjener penge på at gøre folk syge – f.eks. ved at sælge solfaktorcreme, som angiveligt skulle forårsage kræft i stedet for at beskytte mod det. Men de overser det faktum, at hudkræft er en af de mest veldokumenterede konsekvenser af UV-eksponering.

Og der findes endda visse alternative sundhedsfolk, som påstår, at solen er helbredende, og at vi bør eksponere os for den uden begrænsninger. De ser helt bort fra videnskaben bag UV-skader, hudældning og kræft.

Desværre spredes myter som disse hurtigt på sociale medier, hvor anekdotiske historier og pseudovidenskabelige artikler ofte får mere opmærksomhed end solid forskning.

Men vender man sig mod al seriøs forskning, så er konklusionen, at SPF reducerer risikoen for hudkræft, solskoldning og tidlig aldring af huden. De påståede “farlige” ingredienser i solcreme er blevet grundigt undersøgt, og der er ingen troværdige beviser for, at de gør mere skade end gavn. Så smør dig ind – og tag ikke konspirationsteorierne for gode varer!”

Antallet af hudcancertilfælde har over en bred kam været stigende i samme periode, som vi også er blevet markant flittigere til at smøre os ind. Hvad er forklaringen på det paradoks?

”Det kan virke som et paradoks, at hudkræfttilfældene er steget, samtidig med at vi bruger mere solcreme. Men det er der flere forklaringer på. Læger er blevet langt bedre til at opdage hudkræft, der er kommet screeningsprogrammer og øget bevidsthed om hudforandringer, som betyder, at flere tilfælde opdages tidligere. Mange af de tilfælde, vi ser i dag, ville tidligere være gået ubemærket hen, indtil man i værste fald døde af dem.

Samtidig er vi også mere eksponerede for solen end tidligere. Flere tager på solferier, solbader og opholder sig udendørs, samtidig med at folk generelt lever længere – hvilket øger risikoen for, at skader opbygget gennem livet fører til hudkræft. Faktisk kan solfaktorcreme for nogle blive en slags falsk tryghed, så de føler, det nu er legitimt at opholde sig længere og under alle omstændigheder alt for lang tid i solen.

Mange smører sig som bekendt ikke ind korrekt eller anvender for lidt solfaktorcreme. SPF-værdien på en flaske solcreme forudsætter en meget generøs påføring (ca. en hel håndfuld til en voksen krop), men de fleste bruger kun en brøkdel af det. De glemmer også at genpåføre.

Endelig er der en sidste forklaring, som handler om, at vi på en måde ser ind i fortiden. For hudkræft udvikler sig over mange årtier. De tilfælde, vi ser nu, skyldes ofte solskader fra 1970’erne, 80’erne og 90’erne, hvor solbeskyttelse var mindre udbredt, og hvor solbadning var meget populært. Selv hvis vi begyndte at bruge solfaktorcreme korrekt i dag, ville det tage årtier, før vi så en reel nedgang i hudkræfttilfælde.”

FOTO ANNE KRING

LÆS MERE OM D–VIT og solfaktor i studiet her.

BEAUTYSPACES MINISERIE om sol munder ud i konkrete produktanbefalinger. Alle afsnit bringes i løbet af april, næste gang er den 6. april.

@beautyspace på INSTAGRAM