Slow beauty, kom an

Det er ligegodt utroligt, at man som rendyrket minimalist pludselig bliver draget af krummelurer og romantik i en grad, der sender en (mig) tilbage til et vist marmorskuffedarium. Hos min farmor var det tunge toiletbord soveværelsets pryd – med duft på kringlede flasker, buttede glasskåle med flerfarvede vatkugler, koldcremer og faste sæber i lange baner. Dengang som nu ser jeg mig selv æde det hele råt og prioriterer pludselig håndfaste sæber på badeværelset – ikke at nogen vover at bruge dem sammen med vand – imens jeg får lyst til at prøve, snuse, bade i det hele fra Guccis The Alchemist’s Garden-kollektion. Og ikke mindst: Tage til Firenze-apoteket Farmaceutica di Santa Maria Novella.

Jeg er ikke alene om at have det sådan. Det er et fænomen, som vi skriver om i dag i Børsen Pleasure, hvor sociolog Eva Steensig siger:

”Nostalgien bringer os mentalt tilbage til dengang, det var enklere tider. Derfor går vi efter noget, som ligner, at det har nogle år på bagen – noget med en personlighed. Og så vil vi stadig gerne have fingre i noget, der nærmest ikke eksisterer mere”.

SNUP TIPPET: Altså, jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal sige det her. For jeg har lyst til at råbe: KIG MED I MORGEN, hvor jeg vil give dig en hårbunds-massage (for real) og samtidig løfter sløret for, hvor mange timer der er til, at BEAUTYSPACE PRISEN 2019 går i luften.

PS: I dag åbner The Alchemist’s Garden i egen butik i Illum, hvis du er i nærheden.

@beautyspace på INSTAGRAM hvis du er til mere…

Fotograf Jens Peter Engedal, redigeret af journalist Anneline Højrup

13/11/2019
Regel nummer 1
Uanset, hvad de andre siger
15/11/2019
Beautyspace sætter pris på årets bedste produkter
Glæd dig til Årets Ommer, Årets Serum, Årets Quick-fix...

Kommentarer

  • Anette Kristine Poulsen

    @ Mette Sloth Eriksen, Italien er også gået i blodet på mig. Meget sent. Men ja, hit med mere ro.

    @ Iben, JA…de har givet den gas på den front, og tager sig også betalt jo.

    @ Sanne, Også mit.

    @ Amaja, Big smile…helst lidt elektrisk ;o) Kender ikke den fra Matas?

    @ Anne-Mette, jeg er SÅ glad for den bodylotion på billedet. Virkelig god konsistens og helt vidundermild duft.

    @ Pernille S, det er godt, men i følge Hårklinikkens eksperter er det ‘lidt men godt’ og så skal hænderne også ind over.

    KH Anette

    18/11/2019
  • Anette Kristine Poulsen

    1000 tak for gode ord og indspark. Jeg er tilbage med svar lørdag. KH Anette

    15/11/2019
  • Anne-Mette

    Farmaceutica di Santa Maria Novella har de mest fantastiske parfumer, og kan (måske) fås med duften af din ynglingsblomst. Er personligt storforbruger af deres magnolia parfume 🙂

    15/11/2019
  • Pernille S

    Hvordan er det lige med hårbørstning ift stimulation af hovedbunden? KhPernille S

    15/11/2019
  • amaja

    jeg har det på samme måde ,er begyndt at lukke af for nyhedsstrømmen og tage det mere roligt ,jeg glæder mig til at læse i morgen ,jeg kan bedst lide at gøre det selv og helst alt elektrisk men den elektrisk hovedbundsmassage apparat fra matas virker ikke særlig godt

    14/11/2019
  • Sanne

    Åh, de billeder får altså mit vintageelskende hjerte til at banke.
    Rigtig go’ dag. smukke. 🙂

    14/11/2019
  • Iben

    OMG!!!
    Hold nu …. hvor er det bare pænt.

    14/11/2019
  • Mette Sloth Eriksen

    Jeg synes Italien emmer af gamle dyder, vi var også på et par apoteker i Rom, og selvom det er en storby, går tiden alligevel lidt i stå når man træder ind i lokalet. Nostalgien skal bevares, og det er jo vores fortid den rummer, og der var de bedre til at tage den lidt med ro.

    14/11/2019

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.