Spis dit vand og bliv (muligvis) mere fugtmættet

Nøj, hvor kan tippet om at huske at drikke nok vand være irriterende. Det er som om, vi er blevet påduttet at det er svært, anstrengende eller nærmest uoverkommeligt at drikke nok vand, og sådan hænger virkeligheden ikke sammen. Hudlæge Peter Bjerring kalder det  ammestuesnak, når skønhedsanbefalingen om at drikke vand bliver gentaget i det uendelige.

Og det er selvfølgelig ikke, fordi vi ikke skal drikke vand. Det er åbenlyst bedre end alt fra  sodavand til (for meget) kaffe og alkohol. Og man kan komme fra det af forskellige årsager, for eksempel sygdom. Men overvejende er vi det, Bjerring kalder for selvregulerende væsner:

”Vi har et uhyre fint væskebalancesystem, som sørger for, at vi er velhydrerede. Hvis bare systemet er i én til to procents underskud, bliver vi så tørstige, at vi ikke kan tænke på andet end at skaffe os noget at drikke,” siger han og pointerer, at ældre mennesker dog kan have udfordringer med dehydrering.

Og som hudlæge Janne Touborg tidligere har forklaret på Beautyspace, så regulerer væskeindtagelsen sig naturligt hos raske personer på en måde, så huden også får sin del af den samlede vand-volumen: ”Vi er jo dybest set en flok vandmænd, idet 60% af os er vand, og hos en normalt bygget kvinde, aldersmæssigt i midten af livet og på cirka 60 kg. vil der være rundt regnet fem liter vand bundet til huden.  Vores egen stærke regulatoriske drift, nemlig tørst, sørger for at holde væskebalancen.”

Når det er sagt, så er faktum dog, at vores hud bliver både mere tør og dehydreret med alderen, bl.a. på grund af en ofte dårligere barriere. ”Mange ældre er dårlige til at huske at drikke nok, og som læger lærer vi tidligt at undersøge for dehydrering ved helt simpelt at løfte huden på håndryggen en smule (kaldes hud-turgor) og vurdere, hvor hurtig den falder på plads. En forsinket “falden på plads” tyder på manglende væske i huden OG dermed i kroppen,” siger Touborg.

Men vand er ikke bare vand. Den hyppigt gentagne skønhedsanbefaling må gerne udfordres eller måske nærmere udvides. For vand skal også spises, som hudlæge dr. Howard Murad anbefaler det, han kalder cellebundet vand. Og rigtigt gættet: Det handler om en angiveligt bedre optagelsesevne, fordi vi bl.a. selv indeholder struktureret vand, også kaldet gel-vand. Noget, der bl.a. er nørdet af den ofte citerede dr. Dana Cohen (hende med bogen Quench), som kommer omkring, hvad der sikrer os noget af det strukturerede vand, som findes i de fleste grønsager og frugter, især i:

  • Vandmelon og agurk
  • Chia frø som lagt i blød giver den eftertragtede gel-vand
  • Tomater, rød og grøn peber
  • Blomkål
  • Bær
  • Men også i såkaldt bone broth

Struktureret vand eller ej (se også de kritiske røster herunder), så er det jo netop læskende melon, agurk osv., der i den grad bidrager til det samlede vandregnskab.

FÅ MERE KRITISK VIDEN OM STRUKTURERET VAND her og her.

GRATIS FUGTSERUM TIL OG MED ONSDAG: Tina Lykkegaard lægger (efter vores fælles konkurrence) sit fugtserum (til en værdi 149 kr.) ved alle ordrer i dag. Eller det vil sige, du skal selv tilføje serummet til kurven (kan ikke kombineres med andre nedsatte varer) og bruge koden ‘PLASTER’ lige her.

SERIØST BEDRE HUD i ord og på tube finder du her.

BOGEN Bedre hud med åren – videnskabens svar på en friskere hud finder du billigst her. 

29/06/2023
Få dit plaster plus min SPF to-do
Plaster + hvad du ikke ved om selvbruner
05/07/2023
Spørgsmålet, Carla Mickelborg ikke fik stillet
Skal hudpleje være dyr? Og kender du det med dårlige dage?

Kommentarer

  • Anette

    Gel-vand, struktureret vand… Den var ny!
    Men jeg er helt enig. Det er jo fx også når man har dyr som ikke er gode til at drikke selv, at man giver dem mad med ekstra meget vand i (ekstra vand i dåsemaden hos katte eller hunde, agurk og bær og rød/grøn peber, vandmelon osv)

    Jeg havde engang en kat der elskede at slikke mine færdigspiste melonskaller. Det må være pga det vand han ikke fik nok af ellers (hans madskål var PÆNT lille kan jeg se nu i retrospektiv). Så både dyr og mennesker har glæde af “struktureret vand”, ligesom huden har. Og så kan man jo dertil sige, at Vi sveder cirka en halv liter om natten, så den væske er ihvertfald godt lige at få indenbords ved et glas vand/saftevand eller juice om morgenen, så bliver hovedet ikke helt så tungt … En god begyndelse giver et godt resultat som man siger.

    04/07/2023
  • Pernille

    Hej Anette
    Noget let eksfolierende under A vitamincremen, som hudlægen anbefaler på din Instagram i dag.
    Hvad kunne det være?
    På forhånd tak 😀

    03/07/2023
      • Pernille

        Tak for svar – jeg tænker altid produkter med små korn, når jeg hører ordet eksfolierende, men det er en fejl, kan jeg se 😅

        08/07/2023

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.