3 pejlemærker til at vurdere hudpleje. Dyr som billig

Muligvis kan du på dine hudplejeindkøb nikke genkendende til det med at blive fanget mellem to lige ubrugelige modpoler: På den ene side den gamle skole af – nogle –  nogle hudlæger, der ryster på hovedet, mens de med autopilot i stemmen siger, at ingen hudplejeprodukter virker. Måske lige bortset fra solbeskyttelsescreme. Og på den anden side en til tider oversælgende og behovsskabende hudplejebranche, der smører for tykt på, mens vi bliver lovet noget, der minder om et nyt liv som her.

Det er forholdsvis nemt at vurdere hudpleje på de her tre parametre:

1. Dels det psykologiske aspekt, som du kvit og frit kan læse mere om i kapitel to i bogen Seriøst bedre hud. Her vil du møde Ulla, min venindes mor, der engang i slutningen af 90’erne investerede i en Dior creme – i en spektakulær glastung krukke med et endnu tungere prisskilt. At der var tale om et prestigefyldt badeværelsesmøbel stod klart, da indholdet var brugt op, og Ulla genopfyldte krukken med Nivea-creme. Og jo ikke bare én gang.

2. Konsistens og emballage er til dels en smags sag. For ingen kan diskutere med dig i forhold til en konsistens, du er begejstret for. Man kan på tværs af priser blive afhængige af bestemte konsistenser. Det er den altid inspirerende makeupartist Sine Ginsborg et fremragende et eksempel på. Hun er nemlig vild med Weledas Skin Foods lidt fedtede konsistens under øjnene. Jeg kan nævne virkelig mange vidunderlige konsistenser på produkter, jeg ofte genkøber. Bekostelige som det modsatte.

3. Indholdsoversigter kan virke russiske. Men med tålmodighed og interesse er det nemt at genkende indhold, man muligvis er blevet glad for (fx alt fra niacinamid til hyaluronsyre) men også indhold, man vil undgå enten af allergi- eller holdningsmæssige hensyn. Der er også ret pædagogiske sites, der hjælper, fx. INCIdecoder og den gode Paula (vær obs på, at der er lagt holdninger ind, som du måske ikke deler).

Lad os tage et par eksempler i forhold til at gå til INCI-listen:

  • I Nilens Jords Moisture Plus creme får du det her indhold, altså hele tre fugtmættere (glycerin, hyaluronsyre og sodium PCA), fugtforsegling fra sheasmør og mandelolie og dertil en pæn portion niacinamid, som altid er et plus. Prisen er 320 kr.
  • Hos Augustinus Bader får du i The Ultimate Soothing Cream det her indhold. Flere gode ingredienser går igen i forhold til Nilens Jord: sheasmør, glycerin, niacinamid – dertil barrierestyrkende lecithin og endelig det hemmelige TFC8 kompleks, som indeholder peptider (fremgår det af indholdsoversigten), og peptider kan potentielt være dyre. Prisen er 1800 kr.

De to cremer minder meget om hinanden i måden de føles på huden, når de er fordelt. Bader er i krukken en smule mere smørcremeagtig. Udover INCI (hvor man i begge tilfælde får en parfumefri blanding af fugt, fedt og lindring), er der selvfølgelig image (“Nilens Jord er slet ikke på min radar,” som én engang sagde til mig), emballage og igen det hemmeligholdte TFC8, som er svær at blive konkret klogere på.

Lidt samme øvelse kan du lave med de to olier på billedet: Rowse Repair Night Serum er en olie med det her indhold til 360 kr. Ukviat Green Protective Facial Serum er også en olie til 149 kr. Begge henvender sig til sensitiv hud, begge fugtforsegler (som er det olie kan i modsætning til at levere og tiltrække fugt), men dog med brug af forskellige olietyper, som kan variere netop i pris og måske også i kvalitet.

Vil du dykke mere ned i kvaliteten (for det kan jo muligvis være den, der forklarer prisforskellen), hvordan vil du så gribe det an? Og ja, sådan går det til, at der nu også er lektier på Beautyspace.

COMING UP: Min top-5 af bekostelige favoritter og ditto top-5 på budget.

@beautyspace på INSTAGRAM

FOTO JENS PETER ENGEDAL

07/12/2022
7 dele-ting, der lyser min december op
Lunt, besparende og beroligende
11/12/2022
Hvad med huden under kemo-behandling? Spurgte Charlotte
Få hudlægens plus- og minusliste

Kommentarer

  • Sanne

    Jeg ELSKER disse sammenligninger, så ærligt, og så kan man jo selv vælge bagefter. Jeg har for mange år siden købt nogle smukke gamle cremekrukker, som jeg fylder mine alm cremer over i. Ikke for at narre nogen, bare fordi det ser flot ud på min badeværelseshylde. Og nu er de jo vintage, så jeg narrer sikkert heller ikke nogen. Rigtig go’ dag, smukke. ♥

    13/12/2022
  • Sophia

    Hej Anette, kender du til Klereska behandlingen?

    10/12/2022
  • Pernille S

    Der bliver spurgt ind til hvordan man får den sidste creme ud af tuben Ansigtscremen. Hvis ikke man har den der “rulledims” som findes på webshoppen, kan man lægge tuben på et underlag, med en spartel fra køkkenregionerne skubbe fra bund til top med tuben placeret på et fast underlag. ELLER klippe tuben op! Bum!
    Spændt på at læse om dine 5 top dyre/billige listeprodukter! God weekend kh Pernille S

    10/12/2022
  • Gerd

    Kære Anette.
    Måske mit spørgsmål tidligere har været besvaret, men så er det gået min næse forbi. : Hvad mener du om produkterne fra PURE & CARE ? Jeg husker, der var en, der for nogen tid siden spurgte om det.
    På forhånd tak for svar.
    KH. Gerd Hjorth-Moritzsen

    09/12/2022
      • Gerd

        Hej Anette. Først tak for svar. Ja jeg har prøvet deres serum. Der er flere forskellige. Jeg synes, de er ret gode især den med C-vitamin.
        Det kunne være godt, hvis du en dag tog det op. Måske der også er nogle herinde, der har prøvet produktet ? Selvom de er ret billige, er det jo muligt, at de sagtens kan være lige så gode som de mere dyre af slagsen. Det er jo ikke altid, at prisen følger kvaliteten.

        16/12/2022
  • Rie Rosengreen

    Hej Anette :-).

    Jeg er ny herinde i dit spændende og lærerige univers.

    Kan du anbefale en god kemisk peeling, som ikke skal fjernes igen ?
    (dvs. påføres ligesom en skintonic).
    The Ordinary har muligvis en ? – men jeg har lidt svært ved at finde ud
    af deres produkter.

    Pfh. STOR tak for hjælpen !

    BH. Rie

    09/12/2022
  • Lid T

    Undrer mig lidt – er det ikke et indlæg, der har været før, ligeledes det i går.
    Er det med vilje ?
    Ikke fordi de ikke er gode, men alligevel.

    09/12/2022
  • Margit

    Konsistensen i Ansigtscremen er dejlig – men har du et trick til hvordan man fåe det sidste ud af tuben?

    09/12/2022
  • Anette

    Jeg elsker det der med en “Bo Bedre Hudpleje” – det vil sige minimalistisk design i sort/hvid og helt stilrent design med samtlige produkter fra samme serie, der bare ser virkelig godt ud samtidig…

    Virkeligheden er dog ofte en anden hos mig. Det er et saligt mix af forskellige mærker, størrelser og ingredienser.

    Det allerbedste kvalitet i mine øjne er nok hvis man ikke putter diverse silikone-olier, parafin og andre mere eller mindre petrokemiske produkter i flaskerne. Eller SLS i rensen. Det er de billigste fyldstoffer og min hud slår fuldstændig ud af det pjat – eller udtørres. Så kan de for min skyld putte kaviar i, bare det er ingredienser som er sikre, klinisk rene og uden allergi-risiko.
    Mange putter alt muligt æteriske olie-ekstraktet i, og min hud kan slet ikke med det. Der må gerne dufte af noget rart, men det skal ikke være over-done.

    Så for mig afhænger kvalitet virkelig af ingredienserne. Og fyldstoffer, som kun giver konsistens.

    09/12/2022
  • Marie N

    Jeg hører til de absolut ingrediensfokuserede. Det har jeg været siden jeg læste Paula B.d første bog. Har brugt Beautypedia, men efterhånden sjældent da jeg næsten kun bruger danske mærker ( Pudderdåserne,Ecooking, AmazingSpace m.m) Nu er Beautypedia erstattet af et analyseredskab, som analyserer den ingrediensliste man plotter ind. Genialt. Der får man også bekræftet hvor mange af de bedste ingredienser Ansigtscremen indeholder

    09/12/2022
  • Pernille

    Prøver lige igen ..
    Har netop taget din creme i brug – den er SÅ lækker!
    Men hvad gør jeg med min pande? Den skinner og er helt fedtet. Og det har ikke noget med din creme at gøre. Den har været sådan længe. Mine kinder er endda lidt tørre. Så det er svært at finde produkter, der passer til min hud. Har prøvet mange, ingen hjælper. Jeg er 58 år og altså ingen teenager . På forhånd tak for hjælpen.

    09/12/2022
      • Hilde

        Jeg har akkurat samme problem som Pernille. Jeg får også prøve ditt råd, Anette, og se om det hjelper 🙂 Jeg er 40 år gammel, så heller ingen ungpike.

        09/12/2022
  • Elisabeth

    Jeg er vild med Ulla. God weekend!

    09/12/2022

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.