8 ting, du stadig kan

Det her indlæg skal vise sig at være op ad bakke. For da jeg på hundelufteturen med min teenagedatter i går fortalte, at jeg vil lave 10 punkter med ting, man stadig kan gøre, lød det: “Hvad i himlens navn mener du? Der ER jo ingen punkter!”

Så spurgte jeg en ven – helt fejlcastet – hvad der giver hende små lommer af godt pt. Svaret lød: ”Øhhhh … jeg er i ren overlevelse. Er glad, hvis jeg får en proteinbar i løbet af en dag”. Som aleneforælder er hun pt. klasselærer, gårdvagt og driver en virksomhed.

I nat drømte jeg så, at det hele var omvendt. At faren lå i vores hjem, der var inficerede. At vi kun måtte være ude, skulle sove på skoler, arbejdspladser, sportshaller og hoteller (de, der havde råd). Et mareridt faktisk. Og måske derfor var følelsen her til morgen YES-jeg-er-hjemme.

Mentalt hjælper Brinkmann i øvrigt. Ikke på mareridt måske, men altid med udsyn og ikke-navlepillende forventningsjustering. Jeg kan varmt anbefale at følge ham på Facebook.

8 TING, DER GØR MIG GODT:

(og det skal siges, at jeg er fritaget for tjansen som gårdvagt)

TAND-SPA

Smile-spa som de siger i USA. Altså ikke den, tandlægen laver. Men den heftige omgang en tandplejer kan udføre med rens, polering og pudsning, der samlet tager en halv time og sikrer, at jeg går en tone hvidere. Det er både rarere og sundere end blegning, hvis nogen skulle være i tvivl.

FRISKSKÅRNE BLOMSTER

For mig gør de en kæmpe forskel – og strammer budgettet, så kan nogle holde længere, fordi de også er fine, når de tørrer. Eksempelvis hortensia. Det er ret tosset, at man kan blive så meget gladere af at se på en flok tulipaner, men det virker.

HJEMMESPA

Nu har jeg ikke badekar, men jeg har set, at de med stor succes kan erhverves oppustelige. Jeg kan godt lide at skrubbe kroppen med kaffegrums, træde ind i badet (lave det, jeg har døbt Anita Falslund-tricket, du ved de små ting) og bruge den her hårbunds-massør. Og lad mig i øvrigt tippe dig en helt under radaren kropscreme, som hudlæge Janne Touborg står bag. Salveblød blanding af sheasmør, arganolie og E-vitamin. Pt. bor jeg i den krukke. Ligesom jeg altid har Rudolphs duftolie-rulle indenfor rækkevidde og er blevet samler af gode duftlys.

LAV BONE BROTH (eller hægt dig på nogen, der bager)

Først havde jeg skrevet det her punkt, så fjernet det igen, fordi det er løgn, at jeg selv laver det. Men jeg ved, hvor mange, der finder ro, mens de langtidssimrer den efterhånden veldokumenterede helseeliksir af skrog og skind fra eksempelvis kylling. Jeg køber min bone broth og spiser så i øvrigt min datters hjemmebag, som altid er i gang – ofte samtidig med, at der kører virtuel engelskundervisning på køkkenbordet.

UD-UD-UD-UD

Hvorfor blive inde, når alt håb er ude … ikke for at være flabet. Der er skrevet bøger og lavet utallige studier på, hvor godt det er for humøret. Så kom nu ud (evt. mens du er gårdvagt). Få det skematiseret, hvis det er svært at komme afsted. Gør det rart enten med selskab eller kaffe.

VIN-BUTIKKERNE

De er åbne, fordi vin rangerer som fødevarer. Det mindede Sarah Skarum om i søndagens Politiken. Og det føles i øvrigt helt på sin plads. Som hun også skrev.

HOTEL MED ROOMSERVICE

Nogle hoteller har åbne med roomservice, og da det for et par uger siden var min fødselsdag, tjekkede jeg ind på Nimb. Skulle have haft gæster og været på en rejse. Intet skete, så pengene blev brugt på verdens rareste værelse med pejs, rasende god mad, alene-hjemme følelsen med et tomt Tivoli udenfor. Med tidlig tjek-ind og meget sen udtjekning. Det var alle pengene værd.

Tjek også goglamping.dk, for nøøøj, der er dejlige steder. Jeg har en februar-bookning i kalenderen.

IS-BADNING

Jeg ville være blevet irriteret over det her punkt tidligere. For det kommer aldrig til at ske for mig. Ville jeg have tænkt. At det alligevel gjorde, beror på en tilfældighed – en tilfældighed, som nu er blevet en prioritet på niveau med arbejdet. Logistik er det afgørende succeskriterium: Man skal have nogen at bade med, det skal være nemt at komme til vandet, der må ikke være hverken kø eller udenforstående på kiggetur.

Nå.

Nu vil jeg ringe til verdens bedste Tina Lykkegaard. Foreslå hende at lave en blød pandemi-boks. Sådan en, der er lige til at gå til med verdens bedste chokolade, te, olie – egenomsorgs-sager, der takeawayagtigt ikke ender som endnu et punkt på do to-listen. Lykkegaard har i øvrigt den bedste chokolade (Pana), man kan forestille sig

LÆS KOMMENTARFELTET her – der er god energi at hente.

@beautyspace på INSTAGRAM

18/01/2021
Myte og ansvar i forhold til hudpleje, du ikke tåler
Christina fik et møgfald
21/01/2021
Er du i akne-behandling?
De 4 ting, du så vil vide

Kommentarer

  • Christina kragh

    Bruger du Hero under den CRÆME <3

    23/01/2021
  • Christina kragh

    Jeg har lige købt den CREM er spændt på at prøve den

    22/01/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      Spændende. Lad mig høre, hvad du synes.

      22/01/2021
  • Josephine Hejselbæk

    Hvor og hvad er et tandspa? Og kan jeg få det hurtigst muligt?

    Knus Jose

    21/01/2021
  • Anette+Kristine+Poulsen

    1000 tak for gode forslag, og JA … vi er i live, som Karin skriver. Der er meget at være taknemmelig for. Og efter min drøm, var jeg også taknemmelig for, at det er hjemme vi må være og ikke omvendt. At man KUN måtte være ude.

    Lige en vigtig præcisering. CRÆMEN fra Janne Touborg er til kroppen. Den er for fed til ansigtet.

    Svar på konkrete spm. :

    @ KIs, det er en Border Collie.

    @ Mette Pedersen, Bioeffect skal på først. Godt spørgsmål fra en årvågen læser!

    @ Kis, rutinen er: PHA peeling maske først, så EGF, så A-vit.

    @ Line, du finder den hos alle Kiehl’s forhandlere, men jeg har lige spurgt om den ikke er kommet på hylderne endnu (mit er et presseeksemplar lånt til fotografering). Men et fint initiativ jo.

    Stor hilsen Anette

    21/01/2021
  • Sanne

    Du er så sej at du vinterbader! Jeg er også stor fan af gode bøger, god musik (på vinyl) og blødt garn, de to sidste kan sagtens kombineres. Og så skal vi minde os selv om at det skal nok gå, det er heldigvis ikke verdens undergang. Rigtig go’ dag, smukke. ♥

    PS: Skriv lige mig op til en pandemiboks, lyder genialt!

    21/01/2021
  • Line Lustrup

    Mine øjne låste lige fast på refill posen fra kiehls der er vild vinterluksus til træt tør hud. Hvor mon jeg hitter den ?

    20/01/2021
  • Kis

    Hej igen – ja da gav du, Mette lige stikordet. Jeg er netop begyndt på en egf serum og har store forventninger – men hvordan indgår det bedst i de øvrige hudplejerutiner? Som en kur hvor man bruger serum hver aften og derefter holder pause?
    Eller kan det være en god ide at bruge egf at skifte med PHA Peeling, karmameju 03 peelingmask efterfulgt af A vitamin? Jeg er 61 og har en tør hud – og vil gerne give min hud den bedste pleje.
    Bedste hilsner fra Kis

    20/01/2021
  • Mette Pedersen

    Æææælsker dine opslag❤️❤️ Et helt andet spørgsmål, hvis det er ok Bioeffect essence EGF fra året bedste – skal bruges før eller efter mist? – og før eller efter andet serum?

    20/01/2021
  • amaja

    du er sej og jeg er altid åben for chokolade ,syntes bedst om summerbird ,og glæder mig til michaelsen ,har været igenmen mange forskellige fra peter bier men de er for søde syntes jeg ,jeg går ikke ud i skoven mere ,
    ingen ved hvor ulvene er henne idag ,jeg bruger mest tiden på at købe ting som jeg har villet have i årevis men ud går jeg ikke .

    20/01/2021
  • Mette Sloth Eriksen

    Karin VS har ret. Vi er fortsat i live, og jeg håber selv at undgå coronaen. Der er håb forude, og naturen er jo også så strålende smuk 🙂

    20/01/2021
  • Tanya

    Tak, Anette, dejlig liste! Heldigvis kan vi jo have hver vores, for vinterbadning frister altså ikke for mig (endnu!).
    Jeg er dagligt dybt taknemmelig for at bo godt hvor alle kan mødes i stuen eller gå hver til sit når vi skal koncentrere os eller bare have noget alene-tid. Så heldige er det langt fra alle der er. Haven er også fin, men jeg er kuldskær, så bliver mere inde end jeg burde.
    Til gengæld er mit langsomme morgenritual kun blevet langsommere og rarere efter at pendlingstiden er forsvundet. Pilates, ansigtstørbørstning, ansigtsyoga, ro til morgenmaden.
    Og så nyder jeg at kunne holde korte pauser i løbet af arbejdsdagen hvor jeg finder min mand og vender stort og småt med ham. Vi har genfundet forelskelsen, og det er helt vidunderligt.
    Alt godt til dig og læserne
    Tanya

    20/01/2021
  • Anna

    Anette – jeg har opdaget JUNGLÜCK et tysk mæske, der ser godt ud! tjek det her: https://junglueck.com/collections/produkte?page=2 – måske er det noget for dig at kigge på 🙂 God hjemmespa <3

    20/01/2021
  • Marianne

    TISIND tak for at være med til at inspirere til at få mig nedad badestigen ( dyppekarret i Nordhavn) tænkte på dig da min datter fik mig overtalt og nærmest trak dynen af mig – det er det SKØNNESTE KICK !!!! Jeg er totalt hooked og vel et must når man bor 50 m fra badevand TAK !!!! Og i det helt taget TAK for skøn inspiration jeg lapper din viden i mig og min hud elsker dig ❤️

    20/01/2021
  • Kis

    Kære Anette – dejlige fotos og så inspirerende. Jeg giver Karin ret – vi er i live – nyd det og reflekter over hvad vi vil prioritere, når vi får rigtig travlt igen. Måske vil vi slet ikke have så travlt? Selv nyder eg også at gøre lidt ud af morgenmaden og eksperimentere med sunde kostvaner, en sund grød kan være rigtig lækker. En god times yoga på gulvet derhjemme gør også godt. Seriøst bedre hud kan også lige repeteres og nye vaner afprøves 🙂
    Vigtigst af alt – jeg er nødt til at spørge til den skønne hund du viser et foto af, Anette – hvad er det for en race?
    I sommers måtte jeg efter næsten 14 fantastiske år tage afsked med min karelske bjørnehund – og jeg savner hende meget. Hunden på fotoet ligner racen.
    Nyd livet – knus Kis

    20/01/2021
  • Malene Lærke Thorsen

    Jeg har lige et spørgsmål vedrørende Cræme – kan det bruges som ansigtscreme om dagen – altså efter serum x 3 og et par dråber ansigtsolie? Tak for listen, forresten. Man skal heller ikke glemme god tid med ægtefælle og børn, god kaffe i rigelige mængder og det at man ikke skal ud i regnvejr for at komme på arbejde(:

    20/01/2021
  • Salli

    Jeg vil gerne tilføje en ting til listen, som måske ikke på den måde er i Beauty kategorien og så alligevel..
    Jeg har tre dejlige veninder som jeg et par gange om ugen har et samlet facetime opkald på messenger med – der vender vi stort og småt og så får vi grinet så tårerne triller og det er for mig den bedste kur mod den modløshed man godt kan blive ramt af midt i alt det her <3
    Nogen gange er det bare et kort tjek ind nu hvor vi ikke ses som vi plejer – men andre gange kan vi godt sladre længe og det er helt vidunderligt.
    Kh
    Salli

    20/01/2021
  • KarinVS

    Hej Anette ☺️
    Du glemmer et vigtigt punkt!
    Vi er i live!!
    Det er da også ret væsenligt ❤️
    Knus Karin

    20/01/2021

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.