Anerkendt hormon-forsker kan se på huden, om du mangler østrogen

Som tusindvis af andre hørte jeg første gang om speciallæge i gynækologi, Marie Foegh i Huxi Bach-podcasten Ubegribeligt. Jeg lyttede ekstra intenst, da hun sagde, at kvinder i hendes optik ikke alene bør tage hormoner i overgangsalderen, men at det decideret er unaturligt for kvindekroppen at skulle leve med det dyk i hormonerne, som netop den her livsfase medfører.

Dermed taler hun direkte ind i en aktuel diskussion, for det er omdiskuteret, om og hvornår kvinder i overgangsalderen skal tage hormontilskud – og ikke mindst hvor længe. Nej-sigerne henviser til en øget risiko for brystkræft, mens andre henviser til sundhedsmæssige fordele, fordi det, som Marie Foegh formulerede det i podcasten, er evolutionært set naturligt for kvinder at være gravide hele livet og i øvrigt ikke leve efter overgangsalderen.

I Danmark har vi længe være placeret i hormonmodstandernes lejr, men det er Marie Foegh ikke farvet af, for selv om hun er dansk, er hun bosat i USA. Arbejdsmæssigt pendler hun mellem København og New York, hvor hun også arbejder. Foegh er speciallæge i kvindesygdomme (gynækologi og obstetrik) med særlig interesse og speciale i kvindelige kønshormonforstyrrelser og har udgivet mere end 150 videnskabelige artikler.

Med sit blik udefra mener hun altså, at vi i Danmark ikke bare har en forkert, men også grænsende til usund holdning til hormoner – i overgangsalderen.  Efter at have hørt programmet sad jeg tilbage med en masse spørgsmål. Også i forhold til hendes syn på hud og hormonmangel. Vi aftaler derfor et interview.

”Både blandt læger og kvinder er der megen hormonforskrækkelse, og Sundhedsstyrelsen fører an med at fremføre, at hvis hormoner overhovedet skal bruges, så skal det helst være så kort som muligt og højst i fem år,” siger Marie Foegh i en af vores indledende samtaler, hvor vi også kommer ind på huden.

Den er nemlig følsom i forhold til hormoner. Ligesom alle andre organer har også huden østrogenreceptorer – og når niveauet i overgangsalderen falder til nærmest umåleligt, så oplever mange, at huden taber pusten og bliver som en slatten ballon.

Marie Foegh nikker: ”Det er helt rigtigt, at huden bliver mere slap, når den ikke længere får østrogen. Men jeg doserer aldrig efter hudens udseende,” siger hun og forklarer, at man ikke kan ty til østrogentilskud alene af den grund.

”Men man kan følge mit råd: Alle bør have østrogentilskud, når menopausen sætter ind, medmindre der er medicinske kontraindikationer, altså helbredsmæssige årsager til at undlade.  Man tøver f.eks. ikke med at tage skjoldbruskkirtelhormonet resten af livet, hvis funktionen er nedsat,” siger hun.

En blodprøve kan vise, om man har et nedsat niveau af skjoldbruskkirtel-hormonet, som typisk fører især vægtøgning og træthed med sig, og hvor timingen ofte falder sammen med overgangsalderen.

”Østrogen er dog overvejende det hormon, man kommer til at mangle – det, som organerne i en mangelsituation typisk kalder på ved at fremkalde alt fra led- og muskelsmerter til knogleskørhed, depression og dårlig søvn. Bare for at nævne et par af de hyppige reaktioner,” siger hun.

Bør alle kvinder efter din mening ty til hormoner i overgangsalderen?

”Absolut. Vi er evolutionært udviklet til at være permanent gravide og med meget få menstruationscyklusser og dø før menopausen. Dog kan der være helbredsmæssige grunde til at lade være. Den væsentligste er, hvis man enten har eller har haft brystkræft.”

Hvad nu hvis man ikke ved, at man har brystkræft?

”Jeg kan kun spekulere på svaret, nemlig at hormoner nok vil stimulere væksten, men der vil også ske en stimulation med kvindens egen hormonproduktion hos præmenopausale kvinder. Hos postmenopausale kvinder i hormonbehandling anbefaler jeg årlig mammografi.”

At leve efter menopausen er ifølge Marie Foegh historisk set en ny ting. Ikke før 1900 levede kvinder gennemsnitligt så længe. Dog er det ikke så nyt, som man skulle tro, at vente længe med at få sit første barn og derfor have en lang årrække med menstruationer og deraf svingende hormonniveau. Et studie viser således, at kvinder i 1800-tallet på Bornholm i snit var 27,9 år, når de fik deres første barn.

Det mener Marie Foegh ikke spiller ind: ”Jeg kan se fra artiklen, at man er overrasket over de sene graviditeter i 1800-tallet, som evolutionsmæssigt ikke er så langt væk,” siger Foegh.

Den hormonforskrækkelse, du taler om, er ikke den samme i f.eks. USA og UK – hvorfor ikke?

”Dels er landene meget større end Danmark, dels er der en mere varieret lægeuddannelse, og endelig er folk mindre autoritetstro i forhold til herhjemme,” mener Marie Foegh.

Den skeptiske tilgang til hormoner startede for 23 år siden, da det amerikanske forskningsstudie Women’s Health Initiative offentliggjorde resultater, der satte hormontilskud og en øget risiko for blodpropper, slagtilfælde og brystkræft ind i samme ligning. Konklusionerne i studiet blev senere tilbagevist, ligesom det er slået fast, at mange kvinder kan forbedre deres liv væsentligt gennem hormontilskud. At det fejlbehæftede studie stadig hænger fast, overrasker ikke Marie Foegh:

”Skrækken for brystkræft er svær at slippe, fordi alle kender nogen, der har eller har haft brystkræft, eftersom 1 uf af hver 10. kvinde får brystkræft,” siger hun.

Til forskel fra tidligere, hvor hormoner blev givet systemisk, altså via tabletter, så er østrogentilførslen nu noget, der primært bliver smurt på huden – hvilken betydning har det?

”Hormontilskud gennem huden medfører ingen risiko for blodpropper modsat oral indtagelse. Desuden opnås et mere kontinuerligt tilskud. Svingninger i østrogentilskud, som det ses ved oral behandling, tåles dårligt af kvinder med mange perimenopausale symptomer.”

En kollega (48 år) til mig er begyndt at sove dårligt og få ledsmerter og hjernetåge. Hun mistænker perimenopause, men lægen siger ”med regelmæssige menstruationer, så mistænker vi ikke begyndende perimenopause.” – I sådan en situation, er der så noget, man skal bede egen læge være opmærksom på?

”Jeg synes, man skal forklare egen læge, at der sagtens kan være perimenopausale symptomer, selvom der er regelmæssige menstruationer.”

Jeg kender til flere, der får lavet såkaldte spyttests, der efter sigende skulle kunne undersøge, om man mangler hormoner. Dem er Marie Foegh ikke fan af. Hun mener ikke, at en spyttest kan give andre og bedre svar end, hvad der kan måles i en blodprøve – og selv blodprøver er ifølge hende en utrolig svag indikator, fordi hormonniveauerne især i perimenopausen svinger som vinden blæser.

”Hvis man skulle blive klogere via blodprøver, så ville det i en livsfase som overgangsalderen med så høje hormonsvingninger kræve, at man dagligt tog blodprøver i en måned for at få et retvisende billede. Det kaldes forskning,” siger hun.

Ikke desto mindre er der klinikker, der foretager spyttests og sender dem til Tyskland, hvorefter ydelsen er et skræddersyet hormonforløb – typisk i 35.000 kroners klassen. ”Det er spild af penge,” mener Foegh, fordi en spyttest ligesom en blodprøve vil være et øjebliksbillede.

Marie Foegh har selv en klinik i Danmark, hvor en konsultation koster 3400 kr. Klinikken har hun, lyder forklaringen, af den årsag, at hun i visse tilfælde fraviger Sundhedsstyrelsens anbefalinger, bl.a. i forhold til at få hormontilskud resten af livet.

”Et studie af 10 millioner amerikanske kvinder over 65 år fra NIH (National Institute of Health, USA) viste, at de kvinder, der tog hormoner, levede længere og havde færre sygdomme, inklusive kræftsygdomme, sammenlignet med dem, der ikke tog hormoner efter 65-års alderen”, siger hun.

For hende er det derfor ”unaturligt ikke at give østrogentilskud, efter æggestokkene holder op med at producere den østrogen, alle vore organer har behov for til at fungere normalt.”

Efter interviewet med Marie Foegh har jeg rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen med spørgsmål om, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke også gør mere opmærksom på de mange helbredsmæssige fordele, der er ved at tage hormontilskud i overgangsalderen, og om de overvejer at genoverveje retningslinjerne, nu hvor andre lande har mindre restriktive anbefalinger.

Sundhedsstyrelsens presserådgiver Lotte Bælum er vendt tilbage med følgende svar:

”Hormonbehandling er effektiv, men kan også have en række alvorlige bivirkninger, som kan læses om i medsendte Månedsblad.

Sundhedsstyrelsen har aktuelt ikke planer om at opdatere anbefalingerne i forhold til, hvad man skal overveje i almen praksis i forbindelse med opstart og opfølgning af hormonbehandling.”

LAD MIG UNDERSTREGE at det at please og pleje sin overgangshud kræver en særlig tilgang hudplejemæssigt. Et særligt ingrediensfokus. Ingen af delene er dog vanskelige, læs mere her.

FØLG ENDELIG MED og bliv faktuelt, tjept og to-the-point klogere hos både Pernille Melsted (skriv dig op til Lebenswende) og Menokind på Instagram her. Kloge kloge damer!

OVERGANGSALDEREN SEJRER, men pas på menowashing. Læs med her.

FOTO LEA JESSEN

Øvrige kilder: Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger i forhold til hormontilskud og De sene graviditeter i 1800-tallet