Er østrogengel det wonderdrug, Vogue påstår?



Du har muligvis set østrogen smurt på huden som et antiage–vidundermiddel. Blandt andet i Vogue. Nærmest i samme boldgade som dengang hæmoridecreme blev anbefalet mod poser under øjnene, florerer der et tip online om, at du kan smøre underlivshormongel med østrogen mod tørre slimhinder – i ansigtet.
Og ja, det er selvfølgelig tørhed, der får nogen til overhovedet at overveje det. Og så overgangsalderens kollagenderoute, hvor hudmadrassen taber noget af sin fylde.
Dermatologisk sygeplejerske Else Marie Lissau forklarer om østrogenreceptorer i Ditte Ingemanns og min nye bog. En slags fangarme, som betyder, at når østrogen bliver smurt på huden, så binder det sig til de nævnte østrogenreceptorer og kan regulere forskellige biologiske funktioner – eksempelvis at holde huden bedre ved lige. Og det er vigtigt, for hudaldring kommer hovedsageligt udefra – såkaldt extrinsic aging (sol, rygning og forurening), men også indefra – intrinsic aging (genetiske faktorer, herunder hormonniveauet, hvor østrogenerne har stor betydning).
Flere studier har da også vist en sammenhæng mellem kollagenindhold, hudens tykkelse og østrogenmangel. Derfor kunne det ligne en oplagt idé at smøre østrogengel i ansigtet. I bogen forklarer en ikke afvisende hudlæge Peter Bjerring det sådan her:
”Helt tosset er det ikke,” siger han, men understreger dog, at dosis skal være så lav, at der ikke sker det han kalder ”væsentlig absorption til resten af kroppen og dermed ustyrlige effekter”.
Og der er en ting mere:
”Der vil altid være en risiko for udvikling af melasma, altså pigmentforandringer,” siger hudlægen.
I USA har de, siden Oprah sprang ud og bekendte hormonkulør, generelt været mere åbne på hormonfronten, og den amerikanske hudlæge Leslie Baumann kalder sig også for tilhænger af østrogen brugt som hudpleje. Men med et stort forbehold:
”Jeg har i årevis anbefalet mine menopause-patienter at gøre det, fordi det kan bidrage til en mere smidig og fugtmæt hud. Men er man udfordret af pigmentforandringer er det et no go, fordi melaninproduktionen bliver større,” siger Baumann og anbefaler, at man uanset hvad afstemmer dosis med sin læge eller gynækolog.
Så alt i alt en blandet affære med plusser og minusser – ikke at tage hormonerne, men at bruge gelen som decideret hudpleje. Ikke mindst taget i betragtning, at der er en stram samling af veldokumenterede hudplejeingredienser, der netop leverer alt fra fugt til smidighed … ja sågar mere kollagen. Et plug & play overblik, du får i bogen.
Til dig, der alligevel insisterer, er der et konkret råd fra gynækolog Dorthe Snejbjerg:
”Lad være mere at smøre østrogengel med estradiol i ansigtet, da det er for potent. Derimod er der ingen problemer med Ovestin (Estriol), som kan fås i håndkøb og indeholder en mindre potent udgave af østrogen.”


HER ER, HVAD DU OGSÅ FÅR I BOGEN:
- Brikkerne i hormonpuslespillet – om hormonskræk og østrogen som skønhedsbolsjer
- Den omvendte teenagehud – sig mig, hvad sker der?
- Hudens rutsjetur med skred af kollagen, fugt og hormoner
- Stik mig opskriften på MERE GLØD, MERE VOLUMEN, BLIVENDE FUGT, MERE KOLLAGEN
- Alt det huden kommer sovende til (få hudlæge Tina Holst Larsens personlige sovehacks som er en del af hendes hudplejerutine)
- Derfor er sukkerstiv hud dødens farligt (spørg bare forsker i kollagen ved Københavns Universitet, Andrea Heinz – og det gør vi)
- Løsningen … når OA virker som tændvæske på rosacea
- Kæbelinjens flugt sammen med anbefalingerne udi, hvad de professionelle kan gøre
- Over 100 siders hud-livretter kreeret af Ditte. Uimodståelige, hvis du spørger mig. Uanset, om du er overgangsalderen eller optakten til den (fra 45 år)
SEND MIG I DAG Opskriften på bedre hud i overgangsalderen


Sanne
Jeg kan huske at jeg for år tilbage fik hormoner som en gel der skulle smøres på større flader hud, som kroppen så kunne optage det fra. Stederne skulle skifte hver uge, men jeg endte alligevel med at få eksem af det og måtte stoppe, ligeledes med hormonplastre.
Rigtig go’ dag, smukke. ♥
Anette Kristine Poulsen
@ Sanne, tak fordi du deler din erfaring. Det betyder meget herinde.
Jette
Hvis man prøver og oplever at få pigmentpletter, vil de mon så forsvinde igen når man stopper eller er de permanente derefter?
Anette Kristine Poulsen
@ Jette, det er et ualmindelig godt spørgsmål. Jeg vil tage det videre til en hudlæge-ven.
Anette Saatterup
Hej Anette 😊
Tak for dit oplysende skriv. Jeg bruger en lille bitte klat ovestin omkring mine øjne. Det har gjort, at jeg nu igen kan bruge min kontaktlinser 👀
Anni
Hej, bruger du det hele vejen rundt, altså også under øjenbrynet?
Anette Kristine Poulsen
@ Anette, sådan. Stor tak fordi du deler din gode erfaring.
Anette
Tak for en super oplysende og brugbar bog!
Der er et par sider med solcremer, – hvilket mærke kommer den lyseblå tube fra?
Min øjne tiltrækkes af alt lyseblåt 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Anette, det er denne her fra Seriøst bedre hud:
https://beautyspace.dk/shop/produkt/ansigtsbeskyttelsen/
Pernille S
Nu snakken bl.a.går på pigmentpletter, er der så nyt på fronten mht solfaktor i pilleform? 🌞
Anette Kristine Poulsen
@ Pernille S, du er så god, at du husker. Jeg har opfølgningsmøde med bl.a. Mølholm om det her i foråret.
Anni
Hej Anette
Tak for dette! Jeg har Ovestin liggende, da jeg bruger det traditionelt et par gange ugentligt og er glad for det. Nu vil jeg da prøve at smøre lidt på mine nye rynker i panden. Det tør jeg godt, for jeg har ingen solpletter og bruger solbeskyttelse om dagen, når solen ellers gider at skinne.
God torsdag!
Kh Anni
Anette Kristine Poulsen
@ Anni, vil du dele med os, hvordan det går, når du har et erfaringsgrundlag?
Tina
Hej 😊
Min søster, som bor i USA, er kæmpe fan af at smøre østrogen i ansigtet. Jeg befinder mig stadig i overvejelses-fasen…..😅
I kampen mod mine fine linjer og store porer blev jeg forleden anbefalet Microtox. Da jeg er temmelig Botox- og filler-forskrækket, skyndte jeg mig at takke nej. Behandleren gjorde dog meget ud af at forklare, at produktet ikke bliver injiceret, og derfor ikke lammer musklerne osv. Meeen Botox er vel Botox…eller er det?
Har du en holdning og/eller kendskab til denne behandling?
Go’ dag☀️
Anette Kristine Poulsen
@ Tina, haha, ja. Botox er Botox. At kalde noget Baby-Botox (som det også hedder) giver jo associationer til at have en legeaftale med en hundehvalp. Men selvfølgelig har mængden en betydning, skal det retfærdigvis siges.
Marianne
Hvis man endelig skulle overveje østrogencreme, ville jeg nok foretrække et produkt specielt udviklet til ansigtshuden … men alligevel no-go for mig, da jeg har enkelte pigmentpletter og absolut ikke ønsker flere 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Marianne, det havde Mølholm Hudklinik engang faktisk.