Find dig ikke i akne skriver Beautyspace

Find dig ikke i akne # 2

Her fik du de største misforståelser omkring akne. Men der er både myter og heldigvis også videnskabens svar på reel virkning. I netop den forbindelse er professor og hudlæge Christian Grønhøj ikke bare ham, der står bag den læseværdige bog Glød om kost og hud (første gang i Danmarkshistorien, at en hudlæge og en kok har skrevet en bog sammen).

Han bidrager også inspirerende herunder ved at advokere for:

  • At akne bliver anerkendt som en betydende hudsygdom, der kan belaste både hud og psyke
  • At akne, selv de sværeste former, kan behandles
  • At ar i ansigtet efter akne repræsenterer en trist, forpasset chance for en effektiv behandling – selvom der heldigvis kan gøres en del

Ordet er Grønhøjs:

Selvom der er tale om den mest almindelige af alle hudsygdomme, så er der overraskende mange myter, påstande og fejlopfattelser af sygdommens betydning og behandling.

Myte #1: Akne er en teenagesygdom. Ja og nej. De fleste af os har mærket til akne i  ungdommen, men forbavsende få er klar over, at det også er en almindelig hudsygdom blandt voksne. Som hudlæger konfronteres vi jævnligt med et måbende udtryk, når voksne akne-patienter beroliges med, at de ikke er alene om at være generet af lidelsen. At have voksenakne kan for mange være svært at forlige sig med.

Myte #2: Akne er en infektionssygdom, der skyldes bakterier. Nej, ikke udelukkende. Akne er OGSÅ en bakteriesygdom, hvor Propione-bakterier koloniserer talgkirtlerne og bidrager til udviklingen af betændelsestilstanden. Men akne er samtidigt en sygdom der har rod i talgkirtlernes evne til at beherske mængden af den talg (sebum), som de producerer. Sebum er som en slags menneskeproduceret voks vigtig for vores hud og er på en måde vores helt egen smarte produktion af læderfedt, der skal sørge for, at huden ikke tørrer ud og brækker. Vi kender det netop fra læder i f. eks. tøj eller møbler, at hvis det ikke imprægneres og behandles med et fedtende stof, så vil læderet på eksempelvis en sofaryg knække. Og, vi kender det også fra mennesker. En stor del af os er fra fødslen belemret med en hud, der er for tør, fordi den ikke producerer nok sebum og fordi hudens naturlige fedtfilm, som ligger iblandt hudens allerøverste cellelag, ikke er tilstrækkelig. Resultatet er en hud, der lettere tørrer ud, fordi den ikke kan holde på sin egen fugt, og der opstår risiko for eksemsygdomme. Også netop derfor ses akne sjældnere og mildere hos personer med tør hud.

Akne er også en inflammationssygdom. Betændelsen som kendetegner akne, og som viser sig som rødme, hævelser og gule ansamlinger (pustler), skyldes ikke kun bakterier, men har baggrund i andre årsager.

ET GRATIS KAPITEL om resten af myterne (der er fem i alt) kan du hente her og ikke mindst: Få klarhed over, hvad der kostmæssigt er vigtigt at vige udenom. Man kunne også lune sig ved tanken om det store Harvard-studie (baseret på 25.000 personer), der viser, at indtag at D-vitamin og omega-3 har en positiv indflydelse på inflammation. Inkl. den i huden. Men desværre kan det endnu ikke hævdes.

@beautyspace på INSTAGRAM

SERIØST BEDRE HUD i ord og på tube finder du her.

MERE AF BEAUTYSPACE? Så hop på holdet her.

Foto Anne Højlund Nicolajsen

05/02/2023
Find dig ikke i akne # 1
3 pointer fra TV2-indslag med hudlæge Johan Milling Holk Poulsen
09/02/2023
Vitaminet du deler med din teenager
Ikke fordi jeg siger det, men fordi videnskaben gør

Kommentarer

  • Caroline

    Tak fordi I sætter fokus på akne – og såkaldt “uren hud”. Det har jeg virkelig lidt under og over skrubbet min hud i teenage-årene pga. det. Jeg lider desværre fortsat af akne, nu som snart 30-årig. Jeg har haft en periode med meget svær akne, cystisk akne, og vil nu kalde det mere moderat akne, men med svær akne fra tid til anden. Dog væsentlig bedre end det har været. Jeg har af flere omgange fået tetracyklin, uden den helt store effekt. Jeg vil ikke umiddelbart have isotretinoin, da jeg ammer og tænker at fortsætte længe. Jeg har længe efterlyst en klinik, der kan hjælpe mig, men uden held. Jeg vil gerne have behandlinger, hjælp til hudpleje og især til mine ar. Jeg bor i jylland. Kan du anbefale nogen herovre, som også går op i, hvad der puttes i ingredienserne? Jeg er medlem af Grøn Stue og går så vidt muligt efter rådene derinde fra. Jeg har hørt meget om Danish Skin Care, men ved ikke rigtig om jeg skal tage det for gode varer? Tak for din side her, den er meget brugbar!
    Bedste hilsner

    06/04/2023
      • Caroline

        Tusinde tak for dit svar, Anette! Jeg tror, jeg har prøvet lidt for meget – og måske aldrig følt mig taget helt seriøst og hånd om. Så tak for dit svar, det vil jeg gå videre med. Jeg bor heldigvis tæt på begge 🙂

        07/04/2023
  • Mimi

    Hej Anette! Forsøger at hjælpe min bonussøn – har kig på produkterne fra nøie – er det noget du har erfaring med? Ved ikke om det bedste er at sende ham til hudlæge. Han renser. Men enten for meget eller for lidt.,,

    08/02/2023
  • Kirsten V

    Jeg er pt i Barcelona og tænker på, om der er nogle ansigt/ krop produkter og parfume man med fordel kan købe her, såfremt lad mig meget gerne vide, tak.♥️

    De heldige vindere af Ansigtscremen, hvor er de offentliggjort?

    08/02/2023
  • Kirsten V

    Jeg nyder at følge med!!

    Jeg er pt i Barcelona og tænker på, om der er nogle ansigt/ krop produkter og parfume man med fordel kan købe her, såfremt lad mig meget gerne vide, tak.♥️

    De heldige vindere af Ansigtscremen, hvor er de offentliggjort?

    08/02/2023
  • Kirsten V

    Kære Annette, Jeg er yderst taknemlig for alle dine gode råd og vejledning, samt ved at du har meget travlt, derfor ked af at gøre dig opmærksom på manglende svar på tidligere post.♥️

    08/02/2023
  • Anette

    Tak for at dele alle nørdernes viden, det kunne mange sikkert have glæde af.

    Da jeg voksede op havde vi i min familie havde vi kronisk stress (hård opvækst) + allergi for mælkeprodukter uden at vide det. Min søster især, inkl PCO.
    Hun døjede VIRKELIG med noget grim akne på ryg og bryst, som stadig kan ses i form af ar. Min mor smurte med Basiron men jeg ville ønske hun havde fået en skrappere kur for det, for hun havde så stressen oveni, udover de øvrige traumatiske stresskilder fra bl.a. alkoholmisbrug at deale med 🙁

    Jeg er helt overbevist om, at den slags kan skubbe til en masse latente genetiske uvornheder og sammen med at lægen ikke sendte hende til hudlæge var det op ad bakke.

    Hun fik senere p piller, men det er jo en alt for brugt lappeløsning, også for PCO.
    Istedet skulle hun have haft behandling for den overordnede gut-skin ubalance der var i hendes krop, for aknen kom tilbage, så snart hun blev gravid og havde smidt p-pillerne …

    Den rigtige mad, stress-strategier og ordentlig hudlæge-behandling ville have gjort en stor forskel tror jeg.

    Så tak for at dele ud af nørdernes viden 😉
    Hvis bare 1 kan hjælpes af det, så har du vundet!

    08/02/2023

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.