Paltrows nye panderynker har fået mig til at tænke: Er vi færdige med Botox?

For nylig fik et foto på Instagram af Gwyneth Paltrow mig til at stoppe op. Noget var helt  anderledes. Hun poserede med en udtryksfuld pande, der viste både panderynker og folder mellem brynene.

Folk var ellevilde.

Opslaget høstede dobbelt så mange likes, som hun normalt får. Folk elskede de rynker. Der kom ros pakket ind i ord som ægte, forfriskende, nu med velfortjent tyngde – ja, en takkede sågar Gud for, at Gwyneth Paltrow endelig så ældre ud.

Ægthed sælger, lød konklusionen.

I et overredigeret feed er det muligvis også – i hvert fald i USA – blevet nærmest radikalt at ældes uden Botox og fillers. Så måske skal man forstå reaktionerne i det lys. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, fordi selvsamme Paltrow tilbage i 2020 blev ansigt for stoffet Xeomin, en pendant til Botox. Det er uvist, om hun stadig har den rolle.

Selv blev jeg bare barnligt glad. Men altså, jeg er jo forudindtaget. Big time endda. Og det bliver jeg selvfølgelig nødt til at lægge på hylden i en artikel, hvor jeg vil finde ud af, hvor vi står i 2025 på Botox-fronten. Så for balancens skyld beslutter jeg mig for at ringe til en ven, som har længtes efter Botox. Og for at ringe til en fagperson, der elsker Botox. Og til en anden fagperson, der ligefrem skriver digte om den udglattende nervegift.

Lad os komme i gang.

Første opringning er til min ven Louise. Jeg vil vide, hvad der har gjort, at hun sådan har længtes efter Botox?

”Lige pludselig en dag, efter to fødsler, to barsler og to børn, der nu gik i institution, kiggede jeg mig i spejlet og anede ikke, hvem der var derinde. Som om to tunge blylodder på hver side af mit ansigt havde trukket alt saft og kraft ud og ned. Mit ansigt var blevet smalt på Edward Munchs Skriget-måden, og der var også kommet både lodrette og vandrette rynker i panden. Jeg vidste godt, at ingen hænder, ingen creme ville kunne stille noget op. Så… Hvad var jeg klar til? Filler var no-go, fordi det hober sig op i ansigtet. Et fremmedelement lige dér midt i det hele, som jeg ikke nødvendigvis kunne komme af med igen, gik ikke. Et ansigtsløft ville også være for voldsomt. Decideret vanvittigt, faktisk. Med udelukkelsesmetoden stod Botox tilbage. Tænk hvis et skud mellem brynene kunne få mit ansigt til at ligne, at jeg fik lov til at sove 9 timer i træk hver nat, og måske endda, at jeg lignede den alder, jeg har. Dét længtes jeg efter at se i spejlet. Og bookede tid.”

Så hvordan var forløsningen?

”Efter 15 minutter i klinikstolen var jeg ude på cyklen igen. Gik rundt de følgende dage og var mest af alt nervøs pga. en skrækhistorie om, at Botoxen kan vandre ned og lamme øjet. Det ville være panik. Faktisk var den angst så overskyggende, at jeg glemte at tænke på, hvor frisk jeg ville komme til at se ud. Da stoffet så begyndte at virke efter et par dage, og jeg ikke kunne fremtvinge rynken, var det alligevel ikke særlig virkningsfuldt. Altså, og hvad så? Jeg havde bare en rynke mindre. Det lavede ikke om på resten af mit ansigt, der stadig har 44 år på bagen og en hel del vågne nattetimer med skrig og skrål. Det er, som om det lillebitte glatte område har sat alt andet i perspektiv. Den der ene rynke vs. resten af mit ansigt og krop for den sags skyld.”

Der må have været nogle fordele?

”Nej. Der har ikke været nogen fordele. Ingen. Jeg er faktisk lidt skuffet over mig selv, at jeg ikke var klogere. Men det blev jeg.”

Hvad mener du?

”Ja undskyld, men jeg synes pludselig at alle med glatte pander ser uinteressante ud. Og lidt underlige. “Hallo! Hvorfor bevæger I ikke jeres ansigter?” Jeg kan for eksempel høre på jeres ord og tonation, at I enten er glade eller sure, men jeg kan ikke se det. Ansigtsmuskulaturen underbygger det ikke. Det handler ikke længere om alder og rynker, men om hvem vi er. Hvis alt står snorlige, så bliver det weird.  Hvem synes, det er interessant at tale med en spejlblank dør? Dermed ikke sagt, at jeg ikke kan længes efter mit eget yngre ansigt – især når jeg kan se mennesker, jeg ikke har set i flere år, tænke, “Fuck, hun ser slidt ud!” Men hey, jeg har stadig læber, jeg kan smøre med rød læbestift, og mine tunge øjenlåg kan få et skud glimmer, når bølgerne går højt. Tilbage står jeg og drømmer om flere levende samtaler.”

Farvel og tak til Louise og goddag til Christian Holm Madsen. Han er kosmetisk sygeplejerske på Muru, en plastikkirurgisk klink, og lever bl.a. af at give folk injektioner. Blandet andet med Botox. Spørgsmålet er, om han mærker en stigende eller faldende tendens?

”Helt klart en stigning, og den er kommet i løbet af de seneste par år – i takt med at jeg er blevet mere og mere tilbageholdende med filler,” lyder det.

Hvorfor?

”Vi er blevet så meget klogere på filler og alle slagsiderne som ophobning osv. Noget, der også gælder de såkaldte skin booster-behandlinger, som også er filler, bare i mindre mængde. Heldigvis har jeg fortrinsvis kunder, der er 40+, og jeg lægger mig i selen for at undervise dem i, at man ved at kombinere Botox, som man typisk får mellem brynene og ved kragetæerne, med biostimulerende behandling som f.eks. Profhilo kan nå langt og dermed undgå fillers.”

Så man kan konkludere, at du giver mere Botox på bekostning af fillers?

”Præcis. Jeg vil gå langt som til at sige hellere kniv og gaffel-metode, altså kirurgi, end de fillers, som bare gør folk kuldrede og usexede at se på. Men jeg giver en mindre mængde Botox, for ingen vil fryses helt. Bare lige stryges lidt.”

Hos Christian Holm Madsen er Botox-forbruget altså på ingen måde for nedadgående, selvom man selvfølgelig kan stille spørgsmålet, om det skyldes, at han anbefaler det på bekostning af fillers.

Botox-digt af dansk hudlæge

Jesper Elberling, PhD og overlæge på Gentofte hud- og allergiafdeling er optaget af Botox i en grad, så stoffet indgår i hans digtsamling om hud. Jeg har fået lov til at gengive Botox-digtet – se nederst. Men hvad er så hans opfattelse af hud og Botox?

”Jeg synes, det er interessant, hvad det gør ved vores selvbillede og syn på hinanden. Det er bl.a. sat på spidsen i filmen The Substance. Jeg er overbevist om, at der vil komme nye og mere effektive tiltag, som vil vedligeholde et stort marked. Det her er jo big business,” lyder det sammen med en forhåbning om, at vi vil få en kollektiv trang til at hylde mangfoldigheden inklusive de tegn på aldring, der hører til livet. ”Men det er nok naivt,” siger han.

Hvis en person tæt på dig bad om dit råd i forhold til at få botulinum toksin, altså f.eks. Botox, hvad ville du så svare?

”Det kommer helt an på, hvem det er. Hvis det var mine børn (jeg har to døtre sidst i 20’erne), ville jeg sige, at jeg synes, det er meningsløst og ikke ville være med min velsignelse. Hvis det derimod var en god jævnaldrende ven/veninde, ville jeg grine og sige, at det er deres helt eget valg, men klart opfordre til, at de sætter nogle grænser for, hvor langt de vil gå i at justere deres udseende,” lyder det fra Jesper Elberling.

Og så vil han påpege, at der er indikationer på, at man kan udvikle en form for psykologisk afhængighedslignende adfærd med gentagne behandlinger.

”Samtidig er der en biologisk mulighed for, at indgreb i ansigtsmimik kan påvirke, hvordan man bearbejder følelser, hvordan andre opfatter en, og dermed også hvordan man oplever sig selv,” siger han.

Min konklusion

”Sig mig, har du været i Esbjerg for nylig? Der er tattoo-butikker og filler/Botox-klinikker overalt! Det er ikke løgn – der er flere af de butiksvinduer, end der er med tøj og sko,” skrev min gode kurrekturlæser-kollega fluks efter at have læst teksten igennem.

Nej, jeg har ikke være i Esbjerg for nylig, men jeg har kigget på tallene. Botox-tallene tyder ikke på afmatning. Tværtimod. De lægger sig 100% op ad, hvad Christian Holm Madsen oplever. En artikel på sygeplejevidenskab.dk fra i år viser, at antallet af kosmetiske sygeplejersker i Danmark fra 2020 til 2023 er steget fra 333 til 662, altså en fordobling på tre år. Antallet af kosmetiske klinikker, der tilbyder injektionsbehandlinger, er også fordoblet de seneste syv år. De to ting tilsammen tegner altså et ret tydeligt billede.

Forudtaget eller ej, så håber jeg stadig på en afmatning. Jeg er nemlig blevet besat af såkaldt facial feedback, altså at vi kan afkode hinanden direkte og uden forsinkelse. Så jeg luner mig ved Paltrow-billedet og Elberlings digt herunder:

Bogstavet Æ i hudlæge Jesper Elberlings digtsamling ”Derma-venerologiske RIM, En sygdoms ABC”, udgivet på FADLs forlag:

Jeg er ingen hudsygdom, men foryngelsens illusion

der lokker med diskret kosmetisk modifikation

når smilet er præget i glædens positurer

så det stråler fra ansigtets dybtskårne furer

og vorter og blodkar på slap hud der spætter

af solare lentigenes, også kaldet leverpletter

når hovedhår udtyndes eller helt fordrives

mens alt andet hår gror frem og stortrives

kan det føles som et tab så ubærligt og galt

og da slår jeg til, gerne godt betalt

bevæbnet med cremer og glitrende pjecer

samt Botox®, hyaluronsyre og fremtidens laser

kan man blive afhængig, forløst eller fri

i mødet med mig æstetisk dermatologi

Illustration Charlotte Karor

SERIØST BEDRE HUD i ord og på tube finder du her.