Siger du til nogen, hvis de har fået for meget?
På grund af næsten to årtiers solskadende adfærd, bestiller jeg tid til IPL to gange om året. Næsten altid hos dermatologisk sygeplejerske Else Marie Lissau på Mølholms hudklinik, fordi hun hører til landets dygtigste. Men også, fordi hun er så kompetent at spille bold opad. Hun er en god, ja ligefrem elskelig, modstander i forhold til nogle af de andre behandlinger, som vi er ret uenige om.
Der er tit talepres, når jeg ser hende. “Kig her”, siger jeg til hende i morges. Smækker forsiden af et ugeblad på bordet. Med en virkelig charmerende og pæn kendt person. Blæst op til ukendelighed. ”Hvad sker der? Du må da kunne se, at …”, farer jeg frem.
Lissau kigger. Og siger så: ”Nej, hvor er det synd. Hvor er det ødelæggende. Overopfyldning stopper ikke, før vi, der får noget sprøjtet ind, tør sige til hinanden: du har altså fået for meget. Det siger jeg jo heller ikke selv, når jeg møder kollegaer på fx en kongres, og de har overgjort det. Man holder bare mund”.
Selv er jeg faldet til ro. Har gemt ugebladsforsiden væk. Fået hanket op i mig selv. “Ved du hvad”, siger jeg til Lissau. “Jeg ville blive så ked af det, hvis folk kommenterede negativt på mit udseende. Talte om, at det er åndssvagt, jeg ikke får gjort noget ved mit ar på halsen, dumt at jeg får farvet hår, hvad ved jeg. Og i det lys, er det vel heller ikke okay at kommentere på dem, der får for meget fylde indenfor huden eller bliver spændt lidt for stramt ud. Jeg har aldrig hørt injektionsglade personer tale om alle os, de (måske) synes får for lidt. Og hvad er i virkeligheden virkeligheden? Who is who to judge?”
Ser vi bort fra smag og behag, så kan det dog reelt være svært selv at se det med proportionerne, fordi der kan komme en mental bivirkning ind over. Noget tilsvarende skete for mig selv, dengang da jeg ganske enkelt ikke kunne bliver solbranket nok.
KONKRET SKAL DU VIDE: At jeg har lagt IPL-behandlingen på Instagram stories (@beautyspace), ligesom du finder meget mere om dens fordele og ulemper i bogen her. Og så er der en anden ting, som Else Marie Lissau ærligt gjorde mig opmærksom på i dag. Og som er nyt for mig: Fillers kan flytte sig. Lad os sige, at man får fillers som Restylane i læberne, men der er ikke rigtig plads af den ene eller den anden grund. Hvad gør filleren så? Den vandrer. ”Vi ser eksempelvis, at den godt kan sætte sig mellem næse og læbe”, siger Lissau.
MERE AF BEAUTYSPACE? Så hop med på holdet her.
Foto Jens Peter Engedal, redigeret af journalist Anneline Højrup
Pernille+S
Tak for svar, Anette. Jo har selvfølgelig din bog, og har nu genlæst. Ups at jeg kunne glemme…, men tak af hjertet:-)
Anette Kristine Poulsen
@ Eva B., Åh tak for et herligt og tiltrængt grin (‘Engang anså jeg det som min pligt ….’). Jeg skal blankt indrømme, at selv i forhold til mine nærmeste og helt nære relationer, så kan det være svært det med at sætte spørgsmålstegn ved deres valg. Jeg synes virkelig det skal doseres. Også når min datter eksempelvis har marineret heftigt i orange selvbruner.
@ Tini Tina, N’Age og Cerix.
@ Else Marie, tak fordi præciserer med den jo vigtige detalje.
@ Fru Jacobsen, jeg har skrevet om det på bloggen og i bogen Superhud. Flere har en virkning, selv havde jeg absolut ingen virkning. Jeg har mere tiltro til Pico laser.
@ Jette B, stor tak for din tilbagemelding.
@ Pernille S, bivirkningerne er listet i bogen Seriøst bedre hud (jeg kan huske, at du har den?). Og ja, pletter kommer også på kroppen. Både REN og Paula’s Choice laver AHA-produkter til det formål.
KH Anette
Anette Kristine Poulsen
Åhhhh TAK for dejlige kommentarer. Jeg er tilbage med respons inden kl. 16 i dag, mandag.
KH Anette
Pernille S
Der er meget fokus på solpigmentering i ansigtet, men hvad med resten af kroppen? Ansigtet har jeg efterhånden rimelig styr på, men tidens soltand afspejles især på arme og ben. Og hvad er det for bivirkninger der kan opstå ved IPL behandling? Tænker en helkropsbehsndling må være hundedyr. Hvilke billige alternativer er der for at mindske solpletter på kroppen; udover naturligvis solfaktorbeskyttelse? Kh Pernille S
Jette B
Jeg kender ingen, der har fået filler eller andet. Om jeg ville kommentere?? Hvis en god veninde spurgte, så nok ja. Ellers tror jeg ikke jeg ville.
Jeg har fået september boxen, bortset fra Super 3 Booster, som jeg bruger flittigt, er det nye produkter for mig. Jeg eg er så glad for den. Håndcreme og sprit fra Madara kan noget særligt for mine hænder
Fru Jakobsen
Kære Anette,
Med lige lovlig mange rynker og begyndende løs hud på halsen overvejer jeg ulthetapy.
Har du nogen erfaringer? Jeg synes nemlig ikke, at jeg ser den i din bog.
God weekend.
Else Marie Lissau
Filler vandrer ikke umotiveret rundt. Men hvis man injicerer mere og mere og mere i samme område, vil filleren ikke blive der. Filler vil søge hen til et sted, hvor der er mere plads. Derfor ser man nogle gange, at der danner sig en pølse ovenfor overlæben. Det ligner et andenæb, og er et tegn på at der er injiceret for meget eller at der er anvendt forkert injektionsteknik.
Tini+Tina
Kan du anbefale en god klinik i kbh som foretager IPL behandlinger?
Eva B
Næh, men nu kender jeg heller ikke mange (nogen?), som bruger restylane og den slags. Engang synes jeg at det var min pligt at fortælle mine kollegaer, hvorvidt jeg synes, at de så bedre ud før de ekstra 10 kg eller med de grå lokker tonet væk.
Jeg blev sat på plads, og godt for det. Det var ikke min opgave. Jeg ville derimod forvente af mine søstre eller meget nære veninder, at de meldte ud, hvis jeg var ved at gå helt galt i byen. Ligesom jeg ville gøre for dem
Anette+Kristine+Poulsen
@ Laila, i hvert fald er jo utrolig fint, når en behandler er så ærlig omkring plusser og minusser. Det giver tillid.
@ Tine, den behandling kender jeg desværre ikke. Og ja, det gælder hele ansigtet. I følge Lissau.
Stor hilsen Anette
Tine
Hej Anette,
Kan du anbefale Sunekos?
Og ved du noget om, om det også “flytter sig” som alm HA fillers? Nu tænker jeg ikke i læberne men i ansigtet generelt.
Kh Tine
Laila+Andersen
Jeg har den sjoveste film kørende for mit indre blik med fillers, der vandrer rundt i ansigtet