Hvor klogt er longevity med NAD+ som det nye anti-age?

I takt med at longevity-begrebet er blevet det nye anti-age, er interessen for en bestemt kosttilskudsgruppe steget de sidste par år. Nemlig såkaldt NAD+ og forløberne dertil.

Flere er af den opfattelse, at et øget NAD+ niveau kan støtte vores cellers sundhed og forsinke aldringsprocessen. Det er eksempelvis forløberen (nikotinamid ribosid) til NAD+, som forsøgspersonerne i TV2-serien ’Snyd din alder’ har indtaget.

Et stof, der i tiltagende grad meldes udsolgt. Til trods for, at flere forskere af cancerrisiko ikke vil anbefale nogen at tage det – som blev foldet ud i Børsen Weekend her.

Men hvorfor pokker er vi pludselig blevet så forhippede på vores såkaldte NAD+ niveau?

Det har jeg spurgt en af landets mest respekterede aldringsforskere om, nemlig molekylærbiolog Claus Desler. Han har i øvrigt lige fået tildelt 67 millioner af EU til sin forskning.

Han sammenligner kroppens NAD+ med et ledningsnet, som bærer elektroner fra et sted til et andet.

”Du kan sammenligne det med en bil, hvor benzinen er energien, der skal frem til motoren og NAD+ er brændstofslangen, altså ledningsnettet til motoren,” siger Desler og forklarer, at NAD+ ikke er noget, vi arver, men noget, vi producerer.

”Vi ved, at sygdom kan få niveauet af NAD+ til at falde, men hos raske mennesker fungerer det på samme måde som med vitaminer: De gør kun gavn at tilføre, hvis man er i en mangelsituation, ellers er det penge ud af vinduet.”

Men hvorfor er interessen blevet så stor?

”Fordi vi i studier og forsøg har set en foryngende effekt i mus og bananfluer – og på papiret ser det godt ud med de her taknemmelige modeller, men der er tale som dyr med en helt, helt anden livsstrategi end vores,” siger Claus Desler og kalder en eventuel sammenligning og parallel til mennesker for ønsketænkning og decideret forhastet.

Men hvad hvis jeg frygter, at mit ledningsnet ikke fungerer godt nok?

”Du kan sikre dig en kost, der er rig på B3-vitamin, for generelt vil jeg altid anbefale forsyning via en sund, varieret kost frem for et tilskud. Vi lever i et samfund, hvor vi har meget nemt ved at overmedicinere os selv, og selvom der her er tale om kosttilskud, må man lave cost benefit- analysen,” siger Claus Desler og anbefaler, at man i stedet ser på, hvad der får ens NAD+ niveau til at blive lavere. Det er der nemlig en masse ting, der gør.

”Alle de ting, der forårsager DNA skader – for eksempel rygning, eksponering af trafik-os og forurening og for meget sol. Den rettidige omhu er selvfølgelig ikke lige så sexet som at tage en tablet. Men vi ved til gengæld, at den virker.”

LIDT AT TÆNKE OVER:

• Virksomheder som for eksempel Pharma Nord begynder nu at markedsføre NAD+ relaterede kosttilskud med den sponsorerede tekst ”Så du Snyd din alder på TV2.”
• Stofferne meldes stort set udsolgt. Stoffer, som molekylærbiolog og aldringsforsker Claus Desler har sagt sådan her om i Børsen: ”Det er basalt set brændstofmolekyler, og som visse studier påpeger, så er kræftceller helt tossede med lækre molekyler som disse.”
• Læge og aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen sagde sådan her i forbindelse med vores dialog til Børsen-artiklen: ”Der er ikke nogen konsensus på det her område. Jeg anbefaler derfor heller ingen at indtage dette molekyle, inden vi ved mere.” Han har delt to studier, der netop demonstrer det her og her.

@beautyspace på INSTAGRAM

MERE SERIØST BEDRE HUD i ord og på tube finder du her.