Slut med våde vikararme

Måske har du allerede spottet det: At din peelende frugtsyre-tonic (eller serum!) brugt i armhulerne også kan fungere som deodorant.

Men altså hov, vent og ikke mindst: Tanken om av efter barbering.

Træder vi et skridt tilbage, så er en deodorant jo ikke bare en lavpraktisk nødvendighed. For selvom det er rart at kunne holde armhulen tør og lugtfri, så har mange betænkeligheder ved, om huden bliver irriteret, om deo’en er med eller uden for overdøvende duft, og om skjoldaftryk på tøjet er noget, man skal bøvle med.

Der er overvejende to slags: antiperspiranter med svedhæmmende aluminiumsalte og så almindelige deodoranter, der overdøver dårlig lugt både med og uden hjælp fra parfumestoffer.

Overordnet er det bakterier, der er synderne, når det gælder sur, ubehagelig lugt. Og lige nu ser vi deodorant-producenter skippe især alu og gå efter frugtsyrer (både AHA og BHA) i en ny æra af naturlige deodoranter. Vi taler et kolossalt marked: Alene i 2019 blev der ifølge analysekloge Euromonitor på verdensplan solgt for fem milliarder dollars naturdeodoranter.

Men altså, du behøver ikke at købe en deodorant med frugtsyre for at teste fænomenet. Du kan bare tage din peelende tonic eller serum med AHA/BHA.

Og det føles ærligt talt lidt underligt, så lidt fakta først: En syre, hvad enten det er salicylsyre eller eksempelvis mælkesyre, vil ikke hindre sveden, men den vil fjerne lugten. Du får nemlig en ret effektiv anti-bakteriel effekt, fordi syrerne sørger for et lidt surere miljø, som netop kan forhindre bakterierne i at slå sig løs.

  • Fordelene ved eksempelvis at bruge den her er, at du har behov for ét produkt mindre, at huden bliver plejet med alle de fordele, som både AHA og BHA giver. Og det vigtige: At dårlig svedlugt vitterlig holdes væk.
  • Ulemperne er, at det ikke går an lige efter barbering. Det svider som ind i pokker. Og så føles det jo mærkeligt at bruge en vatrondel under armene. Men måske ikke mere mærkeligt end at bruge fingrene som her.

JEG ER SPÆNDT, for har du allerede prøvet det? Lyder det for skørt eller?

@beautyspace på Instagram

10/08/2020
Mundbind, makeup og 30 grader?
Den bedste løsning – også ifølge makeup-artisten
12/08/2020
Hvis klappen går ned, når man står i butikken?
Sådan tjekker du, at du får fat i det rigtige

Kommentarer

  • Matilde

    Genialt at du foreslog den BHA til armhulerne! Har brugt den de sidste 3 dage, ingen lugt, tørre armhuler og ingen irritation overhovedet! Og som du ved har det været ret lunt i Danmark de seneste dage. Jeg er imponeret! Ingen deo jeg nogensinde har prøvet har kunne gøre det samme, alu eller ej. Og jeg er altså ikke en af dem, der kan undvære deo. Har altid haft en med i tasken for jeg lugter normalt efter en halv dag.
    Næste forsøg er at bruge syre på fødderne, som Julia Venus skriver om. Hvorfor har jeg ikke selv tænkt på det før?!
    Mvh Matilde

    14/08/2020
  • Mathilde Kathrine

    Tak for svar! Hvor skal den ind i rækkefølgen? Har dine bøger, og måske jeg ikke har nærlæst dem godt nok, men skal a-vitamin ikke gerne på til sidst? Og hvis det er olie, skal det så på efter niacinamid (som jeg er meget glad for). Jeg kæmper med at finde plads til alle de ingredienser, som jeg gerne vil have i min hudplejerutine. Jeg ved samtidig også at jeg ikke skal overbehandle huden og netop derfor finder jeg det svært at finde ud af hvornår jeg skal stoppe. Jeg har nemlig ikke noget imod at bruge tid på det om morgenen og aftenen, men da jeg har en del issues, som jeg gerne vil rette op på, vil jeg selvfølgelig gerne have det meste ud af min hudpleje (igen uden at overbehandle). Jeg vil langt hellere følge dine råd end gå til en kosmetolog, da jeg hører vidt forskellige ting fra dem alle. Så hellere gribe i egen kind 😉

    13/08/2020
  • Bente

    Kære Anette
    Nej det har jeg ikke må jeg erkende. Men har den ikke nogle år på bagen. Her tænker jeg på at der kommer så mange nye produkter.

    13/08/2020
  • Martha L.

    Jeg prøvede at bruge min REN Ready Steady Glow Tonic med AHA som deodorant før min 11 km lange cykeltur i morges. Wauw, siger jeg bare. Jeg var helt – som i aldeles – tør under armene, og har ikke skyggen af lugt af nogen art. Meget apropos var jeg i Normal i dag, og kiggede efter naturdeo – og der var én sølle variant uden aluminium ud af en hel reol. Tankevækkende hvor langt tilbage vi er på det punkt.

    12/08/2020
  • Line

    På mit arbejde (i Aarhus) bruges ordet “mogens” om våde svedpletter på tøjet i armhulerne. Et udtryk jeg ikke havde hørt før 😉

    12/08/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Pernille S, jeg ville ikke gøre det. Eller … det afhænger jo af, hvor sart ens hud er, og hvor meget eller lidt man sveder. Ikke al syre er dyr heller.

    @ Tina, mystisk. Det gør hos mig. Kan du prøve fra en anden computer?

    @ Cecilie, hvis du bruger den helt rene probiotika fra Bak, så gør det om aftenen og gør det på ren hud og brug intet andet, for det er måden at få max ud af det på. Der skal ikke være andre konserveringsmidler ind over helst. Så på ren, let fugtig hud. Hvis du tester en måneds tid, så vil jeg mægtig gerne høre din dom.

    @ Sanne, hvor herligt at du er tilbage. Din kommentar fik mig til at grine højt… for JA, der skisme meget, vi er blevet klogere på (tænker hende, der opholdt sig 8-19 i solen, når det var muligt …læste lektier om natten).

    @ Mathilde, jeg er spændt på din dom. Hvad du mon vil synes.

    @ Anette, du har forslag her:

    https://www.magasin.dk/aha-30%25-%2B-bha-2%25-peeling-solution/VA04674554-00000001_061.html eller bedre:

    https://www.magasin.dk/lactic-acid-10%25-%2B-ha-2%25-30-ml./VA04674060-00000001_061.html

    @ Mathilde Katrine, åh det er faktisk svært, fordi der netop er olie i:

    https://www.dermalogica.dk/produkter/retinol-clearing-oil-(30ml)-1

    Hvis du er glad for din nuværende rutine, så hold fast i den. HVIS du vil prøve den fra dermalogica, så gør det om dagen under SPF. Det er en skrøne at vi skal passe på A-vit om dagen (den skal man kun hvis huden allerede er kompromitteret).

    @ Charlotte Thomsen, herligt med din erfaring. Der er ikke den tilsvarende peelende effekt som ved AHA/BHA, men måske sveder du bare meget lidt ;o)

    @ Julia, selvfølgelig har du allerede testet det. Herlig! 1000 tak fordi du deler din gode erfaring.

    @ Bente H, må jeg forsigtigt spørge, om du har læst Seriøst bedre hud (er også på biblioteket) ?

    Stor hilsen Anette

    12/08/2020
  • Bente H

    Kære Anette
    Vil du hjælpe med et superhudprogram inkl. rens. Jeg har købt flere af dine anbefalinger.
    Også gerne Foundation. Jeg er 62 år får at vide at jeg har en flot hud (det synes jeg jo ikke selv!).
    Jeg er lys. Min hud er vel normal men skal have masser af fugt/fedt. Det kan jeg ikke finde ud af.
    Produkterne skal kunne arbejde sammen altså uden fnuller.
    På forhån tak.

    12/08/2020
  • Julia Venus

    Det er nemlig rigtigt Anette! Jeg har brugt Glycolic Acid 7% Toning Solution, fra The Ordinary, det seneste halve års tid. Primært som deodorant.
    Og det virker fantastisk godt! Ingen svedlugt. Jeg bruger den også efter barbering under armene) + når jeg selv vokser min bilinilinje..svier ikke hos mig
    Begyndte på det efter at have læst flere der anbefalede det i The Ordinary’s super gode fb. gruppe. Det var også dér jeg blev inspireret til at bruge min nye “deodorant” på hælene, for at forhindre hård hud.

    Jeg bruger oftest bare fingrene. Ingen grund til at lade vat suge mine lækre produkter …det lærte jeg også af gruppens medlemmer

    12/08/2020
  • Charlotte Thomsen

    Hej Anette, jeg læste forleden, at man kan bruge citronsaft som deo. Og her dukker syre jo op, i tråd med det, du skriver. Testede sagen i dag og jo, det virkede fint. Og var behageligt, jeg frygtede en klistret fornemmelse.
    Og så skal du have 1000 tak og ❤️ For den bedste gavepakke ever. Glæder mig især til at afprøve CBD cremen, da jeg ind i mellem slås med rosacea.

    11/08/2020
  • Mathilde Kathrine

    Hej Anette.
    Det lyder meget spændende med Dermalogicas Retinol Clearing Oil! Kan den mon implementeres i min aftenrutine med EGF serum og essence? Bruger kun disse to sammen end en ansigtsmist om aftenen.
    Kh Mathilde

    11/08/2020
  • Anette

    Hej Anette
    Kan du evt komme med andre forslag til produkter der kan bruges som den du foreslår i artiklen? Jeg synes det er svært selv lige at finde ud af, hvilke andre mærker/produkter der kan anvendes og måske 278 kr. er mere end jeg lige vil bruge på at prøve det af
    Tak for en god og informativ blog.

    11/08/2020
  • Matilde

    Ej hvor fedt du skriver om det her! Jeg har prøvet det nogen gange med AHA og synes det virker godt. Jeg kan faktisk ikke lide den BHA på mit ansigt, og har en hel flaske liggende, så det var måske en måde endelig at få den brugt op på.
    Jeg har haft svært ved at finde en god deo uden alu, der virker mod lugt og ikke får mine armhuler til at klø og da jeg endelig fandt en løb jeg tør, prøvede en anden fra skuffen og fik en voldsom reaktion med rødme og kløe i ugevis, så jeg er ret glad for syretricket, da det ikke giver nogen af de gener.
    Mvh Matilde

    11/08/2020
  • Sanne

    Jeg kan huske da jeg var teenager og svedte som jegvedikkehvad, der stod der en flaske aluminiumsklorid på badeværelset med tilhørende vattot, som vi alle sammen brugte. Ha! Jeg kan også huske at der var hul under armene i alle mine bluser, og i dag – hvor jeg slet ikke bruger alu-deo’er – tænker jeg på hvor usundt det mon har været? Men vi vidste jo ikke bedre dengang og det var virkelig effektiv, må man sige. Jeg bruger ikke alu-deo’er pga min migræne, og vil da glæde mig over at det endelig bliver større i Danmark. I Tyskland og Østrig har de i flere år haft hele reoler med alu-fri deo’er. Jeg er tilbage fra ferie og håbløst bagud med din blog, men læser alt. Rigtig go’ dag, smukke. 🙂

    11/08/2020
  • Cecilie

    Hej Anette. jeg vil gerne prøve probiotika i min aften hudplejerutine, da jeg har tiltends til tør hud. Følger meget med her og i dine bøger og ved, at man skal passe på med at blande probiotika-produkter med for meget andet. Ville jeg kunne bruge en skin tonic/mist (fx Nilens Jord eller BP superfruit) og min serum fra Purely professionel og slutte af med probiotika olien fra Bak Skincare? mange hilsner Cecilie

    11/08/2020
  • tina/mormormedstiletter

    Linket virker ikke!!!

    11/08/2020
  • Pernille S

    Det er da smart. To i een! Kan man med fordel forfugte vattondellen med vand og vride den før tonicvandet lander? Tænker det kan spare lidt på de dyre dråber?
    Dejlig solskinsdag til dig Anette 🙂

    11/08/2020

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.