Strøm strammer op, men tjek lige årsagen

Dagens ord er fortsættelsen og afslutningen på i går. Læs med her, hvis du ikke nåede det.

Det er virkelig nemt at bruge Foreos lavstrømsgadget døbt Bear. Hvis man vel at mærke husker det – sådan en sag kan nemlig hurtigt blive en skuffeting. Tre minutter i alt tager det at køre ansigtet igennem med opadgående strøg – endelig på nyrenset hud, der er mættet med fugt. Ikke noget olieret, for så vil strømmen ikke kunne få fat. Så enten et almindelig fugtserum eller noget aloe vera gel. Det brummer, så det faktisk er en smule ubehageligt i ørene – noget, der skyldes dens masserende pulseringer. På huden føles det mere prikkende, lidt som at ramme et sløvt el-hegn, der ikke gør ondt, men jo altså heller ikke er nogen spabehandling.

Så.

Nem at håndtere, dog ikke videre køn efter min mening, selvom den bryster sig af sit nordiske design. Omvendt ligner den (sådan som ’My Nuface’/Amazing Space gør) ikke noget fra en gynækologisk klinik.

Det er klart et plus, at opladningen holder til 90 omgange. Kun indledningsvis er det irriterende, at den skal tilsluttes via en app for overhovedet at komme i gang (sådan er det med alt efterhånden, og mine børn himler med øjnene, når jeg sukker over det).

Sparsom dokumentation

Men tilbage til det med dokumentationen. Der er (heller) ingen dokumentation på en langtidsvirkende effekt – hverken ved brug af Foreo Bear eller My Nuface, men det er også uvæsentligt efter min mening. Vi skal blive meget bedre til at se på hudpleje – inkl. den elektroniske – på samme måde, som vi vurderer en løbetur og tandbørstning. Ingen løber en tur i eftermiddag og regner med, at velbehaget og den høje puls varer til efter pinse. Det er en daglig indsats, hvad enten der er tale om strøm, solbeskyttelse eller morgenturen til badebroen, hvor jeg efter de to uger beder badeklubben om at stoppe op og vurdere mit ansigt. Kan de se en forskel?

”Er du gal, du hælder jo nærmest med ansigtet og er markant opløftet i højre side,” lyder dommen fra først den ene, så den anden. “Hvad hedder den maskine, og kan den bruges på maven? ”

Det sidste må testes en anden gang. Manglen på dokumentation og Foreo’s ualmindelig arrogante vrangvilje til at svare på spørgsmål, så er min skepsis ambivalent: Trods min mangeårige, mere nedtonede glæde ved strøm og nu badeklubbens voldsomme reaktion – om at det gør en forskel at sætte strøm til sit ansigt – så venter jeg fortsat på den efterlyste dokumentation.

PS: Jeg mener stadig, at den bedste strøm-investering er den, Amazing Space har. Muligvis er amperestyrken mindre, men i praksis betyder det ét til to minutters længerekøretid. For en enorm besparelse.

KONKRET ER FØLGENDE SAT I GANG: Altså det her er svært. Ingen tvivl om, at blodcirkulationen bliver påvirket positivt. Men det kan jo også gøres på mange andre måder. Det siger sig selv, at vi hverken kan danne kollagen eller opbygge muskler virkelig synligt (hvis det var det) på to uger. Tilbage står spørgsmålet, om vi er kosmetisk interesseret i en midlertidig opstramning forårsaget af en mulig, og altså bekræftet, vandansamling? Derfor har jeg sat to ting i gang: 1) Vi måler (på mig) på Hudklinik Mølholm, om en to ugers testperiode forårsager den nævnte øgede væske. De venter på en særlig maskine, der kan udføre målingen præcist. 2) Jeg går i dybden med second options interviews. Er nødt til at gå hårdere til både Lancer og Perricone i forhånd til deres bagvedliggende dokumentation.

HVAD DER TIL GENGÆLD NYDER TUNG DOKUMENTATION er IPL som er kort beskrevet her, og hvor du (hvis du har lyst og tid) kan følge med mig til en behandling i dag på Instagram under @beautyspace. Vi kommer også ind på risikoen. For sådan en er der.

08/04/2021
Slemt klogere på strøm efter test
Hvad der skete med mit ansigt
12/04/2021
Beautyspace-læser dødtræt af knastørre ben
Løst med dermatologisk ekspertråd

Kommentarer

  • @leafysmoothie

    Spændende, tak for grundige undersøgelser. Følger med!

    14/04/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Leafysmoothie, jeg sætter stor pris på, at du læser med.

      14/04/2021
  • Sanne

    Jeg har altid troet at det var musklerne som blev opstrammet af strømbehandlingerne, sådan lidt ala workout for ansigtet? Men imponerende at badeklubben kunne se forskel, jeg går selv i gang fra i dag og skal nok huske at sende billederne i aften. Rigtig go’ dag. 🙂

    12/04/2021
  • Maja

    Hej Anette.

    Har du tid ig lejlighed til at svare på spørgsmålene fra det første indlæg om strøm fra d. 8/4 . På forhånd mange tak

    11/04/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Maja, der er desværre ventetid af og til.

      13/04/2021
      • Camilla

        Hej Anette. Vil du ikke prøve Foreo Luna? virker maskerne bedre, når de “tilsat” strøm?
        Vh

        14/04/2021
        • Anette Kristine Poulsen

          @ Camilla, jeg har skam prøvet. Havde dem med på Go’ Morgen for et par år siden. Jeg tror desværre, at ekstra gevinsten er minimal.

          14/04/2021
          • Camilla

            Tak for svar:-) Godt jeg så har hele skabet fuldt. Suk – der fik de mig.

            15/04/2021
  • Louise

    Hej Anette. Jeg har selv Amazing Space’s strømgadget og er meget glad for den. Du har tidligere nævnt, at du bruger den med en mist i stedet for gel, men jeg kan ikke huske hvilken? Og har du andre anbefalinger til en gel/lignede man kan bruge apparatet med? På forhånd tak 🙂

    11/04/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Louise, det kan være en hvilken som helst mist, bare der ikke er olie i. Så fx. den fra Beauté Pacifique, eller den fra Tromborg. Begge er fine.

      13/04/2021
  • Bente

    Kære Annette.
    Jeg følger interesseret med i dit eksperiment med strøm og er spændt på resultatet.
    Det er almindeligt brugt at fysioterapeuter bruger el stimulation til inaktive muskler.
    Fx. hvis en person er inaktiv pga. gipsbandagering eller andre årsager hvor han/hun ikke må/kan bruge
    sine muskler, kan de aktiveres med strøm, det er vel det samme der sker bare med en anden maskine.
    Hilsen Bente

    11/04/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Bente, du har en god pointe der, men deres strøm er ikke den tilsvarende og dermed ikke sammenlignelig, er jeg bange for. Men jeg følger op og er pt. i en udvidet undersøgelsesfase, så du hører nærmere.

      13/04/2021
  • Kirsten

    Hej Anette
    Jeg har købt den fra Amazing Space og var netop på din insta for, at høre hvilke risicis der er ved brug af strøm. Synes ikke jeg kunne finde det. Er det bare mig
    Vh Kirsten

    10/04/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Kirsten, det er i forhold til IPL, at jeg var omkring risici. Når det gælder lavstrømmen vil jeg undgå hals om området omkring hjertet.

      13/04/2021
  • Maria

    Og lige et spørgsmål mere: kan strøm hjælpe på at rette op på asymmetri i ansigtet? Mit ene øje er mere lukket end det andet, og jeg har prøvet at finde ud af hvad jeg kan gøre. Har også overvejet om face yoga kunne have en effekt. Har du erfaring med det?

    10/04/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Maria, du kan jo prøve, men jeg vil ikke turde love det.

      13/04/2021
  • Maria

    Jeg har set din story på Instagram om IPL og kom til at tænke på, om det også virker mod melasma, eller det kun kan bruges på solskader? Kan du i øvrigt anbefale en klinik i eller omkring København, der udfører den slags, og som ved hvad de foretager sig? Kan jo forstå på Else Marie, at det er essentielt, når det kommer til at korrigere pigment.

    10/04/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Maria, ikke lige umiddelbart i forhold til melasma, men du kan sagtens via mail gribe fat i Lissau. Hun har en hjemmeside med kontaktinfo.

      13/04/2021
  • Lykke

    Hej Anette,
    jeg forstår fuldstændig hvad du mener, jeg vil helt sikkert vælge et andet produkt, hvis det som Foreos tilsluttes en app.

    Jeg har skrevet til dig tidligere vedrørende en ingrediensliste på din A-vitamincreme, men har ikke hørt fra dig, vil det være muligt at se den?
    jeg mangler en god A-vitamincreme, men er nødt til at de indholdet før jeg køber den.

    Venlig hilsen

    Lykke

    09/04/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Lykke, meget mystisk, at du ikke har fået mit svar, for jeg husker at have sendt den/givet respons i en kommentar. Måske er noget teknik (heldigvis ikke en app) gået galt. Du får den her:

      https://beautyspace.dk/a-vitamin-derfor/

      Stor hilsen Anette

      09/04/2021
  • Tanya

    Ih, hvor godt (og ihærdigt!). Glæder mlg til at høre mere.
    En svær ting med al kosmetik og gadgets der kræver et vist tidsrum for at give resultater, er jo at man ikke kan vide hvordan det ville se ud uden behandlingen. Så jeg er virkelig imponeret over at du har ofret dig for sagen ved at sammenligne behandling og ikke-behandling på dit eget ansigt!

    09/04/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Tanya, jeg blev så frustreret over, at jo mere jeg gik til bunds i sagen, jo tyndere blev den. Så nu skal der findes svar.

      13/04/2021
  • Jette B

    Så interessant! Fantastisk at du undersøger nærmere på Mølholm.

    09/04/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Jette B, det vil kun kræve lidt tålmodighed.

      13/04/2021
  • Karina

    Uha spændende…. Må vi ikke se et billede af dig?

    09/04/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Karina, jo, jeg skal nok få taget billeder.

      13/04/2021
  • Fie

    Hej Anette,

    Må vi ikke se et foto af dine resultater med dit halve ansigt? Ved godt, det måske er grænseoverskridende, men det er da så banebrydende, hvis det virkelig er rigtigt 🙂

    KH
    Fie

    09/04/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Fie, jeg kan godt forstå, at du spørger, og jo, skal nok få taget billeder.

      13/04/2021

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.