
5 grunde til mørke rande under øjnene … og løsningen
Man kunne muligvis skrive en bog om dem. De mørke rande under øjnene. For de har det med at fylde. Her er årsagerne, som vi må omkring før løsningerne – bare kort:
For det første
Hovedårsagen er oftest ikke én ting, men en blanding af søvn, altså mangel på den, og genetik.
For det andet
Det kan med tiden snerpe lidt til: Huden bliver tyndere, vi mister ungdommens karakteristiske fedtpuder netop omkring øjnene og kollagenproduktionen bliver en smule sløv. Tre ting, der til sammen gør mørke rande mere synlige.
Så penslet ud taler vi om et sammensurium af:
- Livsstil: alkohol, sol, for meget salt i maden … ak ja ak ja.
- Søvn: uretfærdigt nok, så er øjnene det første sted, mangel på søvn viser sig
- Allergi: Ifølge den amerikanske hudlæge Jessica Wu, så må mange tage en daglig antihistamin i forhold til allergi, der viser sig ved øjnene. Det er selvfølgelig noget, der skal cleares med ens læge.
- Genetik: vi kan arve på godt og ondt – inkl. de mørke rande.
- Helbred generelt: i sjældne tilfælde kan mørke rande være en afslørende faktor for, at der er noget andet galt. Jeg så det tydeligt hos et familiemedlem for nylig – vedkommende havde et bakterieforårsaget mavesår, og mens behandlingen stod på fik han mørke rande under øjnene bøjet-i-neon tydelige.
What to do
Man har muligvis selv en idé om, hvor der skal sættes ind i forhold til de tre påvirkelige faktorer: livsstil, søvn og mulig allergi. I forhold til søvn, er alene ordet irriterende indlysende jeg-ved-det-jeg-ved-det-jeg-ved-det. Nogle KAN jo for pokker bare ikke sove nok. Enten pga. små børn, sygdom, uro i kroppen, fortsæt selv listen.
I mange år prioriterede jeg selv ikke søvn nok, men det har ændret sig det seneste år. Det har taget syv måneders træning/tilvænning at kunne sove mellem en halv til en hel time længere om morgenen. I begyndelsen føltes det som at komme frygteligt sent i sving (det er om morgenen, jeg arbejder bedst), men det er nu overhalet af følelsen af at fået mere overskud. Der er en anderledes ro på. For det meste, ikke jo altid. Huden er mærkbart blevet mere plump, ekstra veltilfreds på en måde. Måske husker du også, hvad hudlæge Peter Bjerring sagde om træthed og tørketør hud. Jeg har gjort to små ting anderledes i de syv måneder – og dem skal jeg fortælle om i morgen.
Hudpleje, der gør en forskel
Der er især tre ting: 1) Daglig beskyttelse mod UV med solfaktor 2) C-vitamin beskytter som en antioxidant og bidrager også med at lysne og farveudjævne huden ** 3) Indlysende nok så vil A-vitamin bidrage med mere kollagen, en stærkere barriere og en mere farveudjævnet hud ***.
I MORGEN: Listen, der har gjort en forskel for mig. Og konkret, hvad der kan gøres – afhængig af typerne af mørke rande.
SERIØST BEDRE HUD? Det får du her i ord og på tube.
@beautyspace på Instagram
FOTO JENS PETER ENGEDAL
** Der er bred videnskabelig opbakning i forhold til C-vitamin. Her får du ét eksempel.
*** Der er bred videnskabelig opbakning i forhold til den store A-vitaminfamilie. Her får du ét eksempel.
Anette Kristine Poulsen
1000 tak for ord og kommentarer. Jeg er tilbage med respons onsdag morgen, altså den 17. november. Tak for din tålmodighed. KH Anette
Sarah
Hej Anette
Magasin kører 50% på alt pestle & mortar i dag og jeg skyndte mig at købe pestle & mortar exfoliate, men jeg er gravid og kom bagefter i tvivl om man må bruge den som gravid?
Håber du kan hjælpe 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Sarah, tjek om der er salicylsyre i. Jeg husker det ikke på stående fod.
Sarah
Hej Anette
Hvordan anvender jeg pH formula exfocleanse rigtigt ?
Jeg går ikke med makeup men med masser af solcreme dagligt.
Og hvordan bruger jeg den som maske ?
For er i tvivl om jeg bare skal smøre det i ansigtet – oven på spf – og ladde det sidde i 10 min ?
Anette Kristine Poulsen
@ Sarah, du masserer den bare ind i huden. Som en maske, når du ønsker det, så lad den sidde i 5 min.
Kirsten V
Jeg er itvivl om jeg skal købe La Roche possay Shaka fluid spf 50 eller en anden fra det mærke eller City Smart fra Prevage….???
Jeg skal til Florida en hel måned og nyder bla. at løbe langs vandet. Så jeg skal være godt beskyttet med spf samt være opmærksom på sveden og spf….
Har tænkt mig at bruge Timeless 20%vitamin C Serum + vita E, + Ferulic acid under solfaktoren. Jeg har lidt tilbage fra Skin Ceutical C E Ferulic, som jeg kan komme under solfaktor. Begge er gode under ik?
På forhånd mange tak.❤
Mange hilsner.
Kirsten
Anette Kristine Poulsen
@ Kirsten V, begge er rigtig gode bud. Der er lidt budgetforskel. Og jo i forhold til dit sidste spm.
Vibeke
Solcreme hver dag som i hver dag – året rundt? I det her gråvejr virker det lidt skørt eller hvad? Og hvis jeg skal – kan jeg så “nøjes” med en dagcreme, hvor der er tilsat solfaktor?
Anette Kristine Poulsen
@ Vibeke, dagcreme med solfaktor er det samme som en solcreme. Faktor er faktor. Det er ikke en størrelse, der kan gradbøjes ;o) I forhold til om faktor er tosset om vinteren og i gråvejr afhænger af din solhistorik. For mig er det nødvendigt efter 3 årtiers solmisbrug.
Anna
Men jeg synes meget tit at c-vitamin frarådes i øjenområdet? Er der noget om det?
Pernille S
Et yderst relevant emne du bringer op Anette. Manglende søvn kan jeg prompte se afspejles i de mørke rande om øjnene. Svært at sove længe, når vækkeuret ringer hver morgen 5. Haha, ikke engang i ferieperioder kan jeg sove længe! Men alt kan vel læres, hvilket du er et forbilledligt eksempel på!
Inden for alternativ behandlig er de mørke rande en ubalance i bl.a. nyrerne siges det. Mange veje fører som bekendt til Rom og tilbage igen 😉
Anette Kristine Poulsen
@ Pernille S, 1000 tak for dit indspark.
Anette Kristine Poulsen
@ Anna, kommer an på om det er den skrappe slags.
Maria Jacobsen
Hej kloge Anette <3
Mit problem er mere poser under øjnene. 1,5 års krise har sat sine spor med helt sikkert forkert livsstil og al den slags. Jeg synes i det hele taget, at livet har sat sig i ansigtet 😉 Nogen sagde, at nok vand kunne hjælpe på poser – do you know?
kh M
Anette Kristine Poulsen
@ Maria, jeg håber, at du er ok nu … halvandet år er lang tid. Vand er altid en god idé, men ikke noget, der i sig selv løser poser under øjnene. Du kan søge på bloggen, for jeg har skrevet om det. Tjek, at du ikke har allergi og prøv endelig akupressurmassage. Du finder hvordan herinde.