fbpx

Hudlægens gratis tip til mørke rande plus et vildt køb

S0A2267S0A2313

“WTF”, udbrød min dygtige kollega Anneline. Hun havde skævet over på mit bord. Smuglæst mine notater for derefter at råbe: “T r e h u n d r e d e o g n i o g t r e d i v e  kroner for en læbepomade. Det mener du ikke?”

Det gør jeg så. Fordi det er så meget mere end den gode pomade, du får (en i øvrigt virkelig fin øko-smøre af bivoks, jojoba- og paranøddeolie, der også fungerer som hverdagsshine på det øverste af kindbenene). The Lip Balm fra Kjær Weis er nærmest et lille møbel, og nej, selvsikkerheden fejler ikke noget, når førstehåndsindtrykket, eller nærmere førstehåndslyden, fra emballagen er identisk med det stille klik, der lyder, når en Mercedes-dør glider op: Elegant og med tyngde. Og jo, der findes en refill til 169 kr. Den er faktisk så pæn, så man også kan nøjes med bare at kigge på den i Illum. Hvis de ellers er søde ved en.

S0A2311

Hvad der til gengæld ikke koster en krone, er opfølgningen på de mørke rande fra forleden. Den kommer fra hudlæge dr. Harold Lancer, som jeg mødte i Los Angeles. Manden er kendt for sit utrættelige fokus på hudkvaliteten (læs: han venter lææænge med at foreslå folk Botox og fillers) og for aldrig at tage let på noget – heller ikke mørke rande, som han mener, vi kan gøre noget ved…i søvne. Hvis du ikke har læst den allerede, så er dr. Lancers bog  virkelig god.

SNUP TIPPET: I morgen gør vi noget i den vilde afdeling: Mange har skrevet og foreslået et anmelderhold på La Mer. Så det gør vi. Bl.a. motiveret af denne her og på varm anbefaling fra makeupartist Johanne Danshøj, som kalder den her for verdens bedste ansigtsfinish.

FÅ DIREKTE BESKED så snart det er muligt at skrive sig op til anmelderchancen. Det bliver fra listen her.

FOTO JENS PETER ENGEDAL

08/11/2017
Hvad de sprøjter ud i Los Angeles
Al plads løber med de her to områder. Fordi folk bliver pænere af det
10/11/2017
Vil du være La Mer-anmelder?
Vil du med på anmelderholdet? Så er chancer der nu

Kommentarer

  • Det er okay ind imellem at falde for emballagen, Anette. 😉 Du behøver ikke forsvare det. 🙂

    12/11/2017
  • Eva

    Det, jeg spørger om, er fnulleret – det står sådan lidt gemt imellem det andet….

    12/11/2017
  • Hvor har du fået fat i den smukke, smukke makeup-pung fra fra Chanel?

    11/11/2017
  • Leafysmoothie

    Som pudderpige må jeg altså smutte forbi og få testet den pudder, nu har jeg hørt om den overalt. Når jeg hør om den her også, ja så lyttes det!

    10/11/2017
  • 1000 tak for alle ord og spørgsmål. Jeg vender stærkt tilbage her i weekenden. KH Anette

    10/11/2017
  • Eva

    Jeg har heldigvis etuiet – det er tilbage fra dengang, hvor du viste Kjær Weiss frem måske for første gang? Du skrev ihvertfald om en lip tint-farve fra KW, som du synes var ret fin. Tror det var ‘sweetness’ eller ‘Dream state’ – den havde et orange skær. Jeg købte ihvertfald ‘Dreamstate’ og har også haft nogle af de andre farver siden. Men især hendes shine og blush er så fine, supernemme at bruge og fine fine farver. Ser lige, at Nicehair.dk har et pænt KW udvalg m 30% på alt. Dvs lip tinten står til 227;
    Jeg kan heller ikke finde nogen lip balm, kun lip tint. Heller ikke på hendes egen side?

    10/11/2017
  • Yvonn Nielsen

    Jeg er også interesseret i farvenJeg kan finde Lip tint men ingen Lip balm

    09/11/2017
  • Mette S

    Wow ❤️ La Mer OG Kjær Weis du gir den gas!!

    09/11/2017
  • Helle Rick

    Du går da til den her lige før weekend. Jeg sidder klar som altid 🙂

    09/11/2017
  • Eva B

    La Mer, det var da en forrygende ide. Jeg er nemlig kommet i tvivl. Paula og vist også Pudderdåserne har tidligere skrevet, at La Mer cremen er slemt overreklameret og uden dokumentation for nogen effekt af den her hemmelige og bærende marineteknologi som er basis i alle deres produkter. Men det virker som om, der er sket noget. Til den fede side. For jeg er fx ret glad for mine 2 La Mer produkter; en detox-olierens og en fugtgivende emulsion. Det gjorde indhug i studiebudgettet, men begge produkter bliver rimeligt rentable pga størrelsen, som er ret fin, henholdsvis 150 & 200ml. Og i bloggere virker også pænt begejstrede for den der matte lotion.
    Så jeg overvejer la matte lotion. Altså på et tidspunkt når jeg har fået et fedt job.
    Kan ikke gennemskue om tingene hænger sammen her, men mit mest irriterende hudproblem pt er en tendens til et fedtet fjæs sidst på dagen, og så at den creme/foundation jeg har på, FNULDRER? Du ved, hvad jeg mener, Anette. Når man kan køre en finger over kinden og så ‘fnuldrer’ det øverste lag af ml fingrene. Eller på halsen. Der kan det være rigtigt slemt. Jeg tænker det kan skyldes en overflade af døde hudceller og cremerester der ikke er trængt ordentligt ind – måske komb med den her lidt fedtede overflade – så jeg har i lang tid brugt en god peeling 3 gange om ugen, og lader altid hvert cremelag trænge godt ind. Synes kun det hjælper døgnet efter peelingen?
    Om morgenen er plejen mist, essens, serum, creme m faktor eller en decideret solcreme. Altid m 10 min imellem serum og creme. Og sidst foundation og en anelse pudder til at fixere og undgå alt for meget shine.
    Hvad gør jeg galt?

    09/11/2017
  • Nanna

    Undrer mig over, at jeg ikke kan finde Kjær Weis mere i Helle Thorup webshop og naturskøn århus . måske kun i magasin.

    kjær weis er det så luksus jeg lukker den sommetider op bare for at høre lyden 😀 skønt produkt og Så naturligt. kaster ikke mange penge efter make up, kun hudpleje, men kjær weis vil jeg gerne give penge for – det er er 100% det værd.

    09/11/2017
  • Rie Dyrnes

    Så er vi igen ude i noget vildt :O) Holder øje…..

    09/11/2017
  • Marie Rasmussen

    OMG den er altså ret smuk den læbepomade … og det lyder som om den kan andet end “bare at være smuk”

    Jeg så godt Johannes “reklame” for La Mer pudderen – men skal lige have genopfrisket hvad det var den ku bidrage med …

    Desangående (et gammelt kikset ord jeg elsker at bruge) La Mer matte lotion …. Jeg er stadig fan – og er dig så evig taknemlig A ♡

    09/11/2017
  • Charlotte

    Hej Anette. Denne løse pudder fra La Mer. Kan/skal den bruges over mineral pudder eller foundation?
    Eller skal den bruges alene ? Og følger børsten med eller skal den købes.. ? Håber på – at høre fra dig? Charlotte

    09/11/2017
  • Anette Ninon

    La Mer

    09/11/2017
  • Charlotte Riis

    Anmelder for La Mer; der lyder som en drøm 🙂

    09/11/2017
  • Dorthe Krebs

    Hej Anette, hvis jeg skal prøve Kjær Weis, hvilken nuance drejer det sig om?
    BH Dorthe

    09/11/2017
  • Camilla

    Hej igen
    Vi skrev sammen op Instagram vedr acne/ar og salisylsyre. Er det mon denne fra The Ordinary?
    http://theordinary.com/product/rdn-salicylic-acid-2pct-solution-30ml
    Eller hvad vil du anbefale til acne/ar hos teenager, vi har prøvet flere midler, sågar profhjælp og kosten også, og jeg har din bog <3
    Mvh
    Camilla

    09/11/2017
  • Anne

    Hvis du mangler en til at teste den, må du sige til Og her hentyder jeg mest til puden

    09/11/2017