Hurtigste trick mod hævede øjenomgivelser

IMG_0010

Hvis det med at stramme op omkring øjnene er noget, så topper de her tre bud listen over mest-læste på Beautyspace:

Glem hævelser og knastørre linjer

Mørke rande kan fikses

Sandheden om is-rullen

Når det gælder hævelser, er det vigtigste selvfølgelig at finde årsagen, som kan være alt fra allergi til væske-ophobninger.

TheOrdinaryNov17

Men har du brug for et behageligt quickfix, så har jeg efterhånden set kombinationen af en iskold krystalrulle og koffeinserum virke mange gange. Ét er trykpunktsmassage, der altid er godt – og som bliver understøttet af en rulle. For netop den kølende virkning, hvis du opbevarer begge dele i køleskabet, er ret umiddelbar og kan gentages også ovenpå eventuel fundation og pudder. Chefmakeupartisten på Go’ Morgen Danmark har netop tippet mig om, hvordan du med et tyndt lag Kleenex imellem rulle og makeup ikke ødelægger noget.

Så: Serum på efterfulgt af akupressurtryk og kølende rul. Kræver det gentagelse i løbet af dagen/aftenen, så lad lidt Kleenex komme i mellem, hvis du har makeup op.

VÆRD AT VIDE: Koffein i hudpleje fungerer først og fremmest som en virkelig god antioxidant. Selvom The Ordinary hævder det, så tror jeg ikke på den med koffein mod appelsinhud. Jeg har i hvert fald ikke set hardcore studier, der understøtter det. Og hånden på hjertet, så er dokumentationen heller ikke ligefrem cementtung, når det gælder hævede øjenomgivelser og koffein. Men det er trods alt den ingrediens, hudlæge Leslie Baumann fremhæver til formålet. Og normalt er hun ikke til pjatværk.

NB: Du finder serum her og ruller her. Og overdriv ikke med kulde mod huden, for det er en kort-og-godt-løsning.

22/11/2017
Jeg vil så gerne se dig. Sådant rigtigt
28/11/2017
Fem der holder mere, end de lover
Fra jackpot-cocktail til synet af en filler-effekt

Kommentarer

  • Leafysmoothie

    God læsning i kommentarfeltet! PS pernille s, jeg kan også lide ginzing øjencremen men ønsker den kom på tube som den med SPF, en blanding af de to ville være super. Tube, med effekten av ginzing og med kemisk filter fri spf oveni-måske kan du hilse Origins fra mig, Anette? *fnis*

    29/11/2017
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Nanna – Prøv at se her:

    http://www.paulaschoice.com/ingredient-dictionary/skin-soothing/honey.html

    @ Leafysmoothie – Er meget glad for delte erfaringer. Og lige præcis omkring øjnene er mange ekstra obs. Så tak.

    @ Tonnya – Der skulle gerne være link i indlægget til rullen (samme firma har cremen).

    Stor hilsen Anette

    29/11/2017
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Pernille S – Fantastisk. Du tjekker ingredienslister med lup. Det varmer mit hjerte. Tak fordi du deler. Mht. Orgins, så er jeg utrolig glad for øjencremen de har MED SPF.

    @ Birgitte B – GODT med en hudplejeinteresseret søn. Jeg er imponeret.

    @ Nadia – Glæder mig at høre. Det meste hudpleje fungerer så meget bedre på fugtig hud. Hvis du smører BHA på først og hyaluron umiddelbart efter, så er huden vel fugtig?

    @ Sanne – Jeg ved det desværre ikke. Mht. forskellen. Hvad skriver de selv…? Måske ingenting? Og enig. Hvad gjorde vi før Google.

    @ Charlotte K – Og brug nu hele opskriften…med A-vitamin og det hele, som vi har været omkring de sidste uger ;o)

    @ Daniela – 1000 tak fordi du deler.

    KH Anette

    29/11/2017
  • Tonnya

    Hej Anette,
    Er det en rosakvarts rulle der er på billedet øverst ?
    Hvor kan man købe den ?
    Og hvilken creme er det på billedet ?
    Ser lækkert ud 🙂

    28/11/2017
  • Leafysmoothie

    Smart trick med serviet under, det kommer jeg at bruge fremadrettet. Jeg havde desværre ikke held med Ordinary øjengelen som jeg testet over laaaang tid (og set efter med zoom spejl). Det er nok meget individuelt det der fordi jeg ved mange der liker den.
    Men har til gengæld blevet meget glad for origins spf creme du tidl anbefalet (til dagbrug, fordi den beskytter og ikke svier) samt den nye smart øjencreme fra madara som jeg synes gør noget lidt ved mørke rande og strammer op lidt op, har en good feeling i sig. Ikke dramatiske ændringer, men nok til at jeg fortsætter at bruge den. Søger videre efter øjencremen med stort Ø.
    Sukter efter en sten-rulle, fordi jeg fik det i en ansigtsbehandlig en gang, men synes også Body shops lille metalkugle giver en dejlig følelse. Om man nu skal dele lidt erfaringer 😉

    27/11/2017
  • Nanna Jeppesen

    Hej

    Jeg vil høre om det er korrekt at Manuka honning er bedre end almindelig honning til brug af ansigtsmaske?

    27/11/2017
  • Jeg glemmer lidt min jade roller så meget. Men hvis jeg vågner op med poser under øjnene, så kan den med ca 20 rul, fjerne og dræne væsken (næsten) helt væk 🙂
    Til gengæld bruger jeg min needle roller regelmæssigt, og bagefter er det fantastisk at rulle med de kølige sten, som bare lindrer og dæmper rødmen 🙂

    27/11/2017
  • CharlotteK

    Jeg tror jeg prøver den der øjencreme fra Caudalie, som du tidligere har refereret til – vil gerne de der knastørre linier til livs!

    27/11/2017
  • Klikkede lige videre til rullerne, og nu spørger jeg om hvorfor der er forskellige? Er det så farven kan matche badeværelset, eller er det til hvis man tror på stens forskellige healende virkninger? Jeg fandt min på et loppemarked, hvid, dyr og lækker, og jeg er meget glad for den – især fordi loppeprisen var superbillig, men fik orig æske med, og Google er jo min ven.

    Rigtig go’ dag, smukke. 🙂
    PS: Det første billede er ren poesi! 🙂

    27/11/2017
  • Nadia levin schou

    Kære Anette. Først vil jeg lige sige at jeg elsker din blog! Og jeg læser den religiøst hver dag du har virkelig gjort mig en hel del klogere! Dernæst har jeg et spørgsmål jeg håber du evt. kan hjælpe mig med. Jeg har i noget tid brugt the ordinary’s hylaronsyre. Den har været ret svær at få til at virke perfekt, da den indimellem smuldrer på huden. Jeg har prøvet meget forskelligt, at bruge extra meget, at bruge extra lidt, vente med næste lag, næste lag hurtigt osv. Jeg brugte en niacimid efter, og nogle gange virkede det med begge serummer andre gange tog jeg det ene om aftenen det andet om morgenen. Men så fandt jeg endelig et trick, hvis min hud var våd/meget fugtug inden jeg påførte hylaronsyren! Og det har nærmest fungeret siden. Mit problem nu er, at jeg har købt en salicylsyre. Og jeg tænker at man skal påføre den inden hylaronsyre ikke? Men så er min hud ikke længere våd til hylaronsyren? Hvad kan jeg gøre i denne situation? Skl jeg ud og invistere i en ny hylaronsyre? Og hvad er din mening egentlig ellers om the ordinary’s produkter. De bedste hilsner Nadia

    27/11/2017
  • Jeg deler øjencreme med min ældste søn (trods jeg ikke er i målgruppen). Vi bruger begge Clinique Pep-Start. Jeg bruger den kun om morgenen og synes den virker på poser under øjet. Og den er virkelig god som underlag for concealer. Kh. Birgitte

    27/11/2017
  • Pernille S.

    Det er skisme da et godt tip med den kleenex! Tak til chefmakeupartisten!
    Koffein og rul. Selvom det måske ikke er “pjatværk” med det koffein, og jeg var liiiige på nippet til at tro morgenkaffen nu skal rulles på huden 😉 LOL – Så er det nu ikke svært at forestille sig, at den opstrammende morgenkaffe også kan gøre sig i cremer…nå, blot en tanke…
    Jeg har lige testet Origins GinZing øjencreme. Den optisk lysner øjenomgivelserne og skulle virke på de hævede puder under øjnene. Blandt de mange gode ting på ingredienslisten finder man ginzing, magnoliaekstrakt, hyaloronsyre OG koffein! Eneste minus er at den mangler Spf. Til gengæld er den lækker på huden, og giver et rigtig flot skær! Kh Pernille S

    27/11/2017

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.