fbpx

Lad mig pakke din toilettaske

_MG_1884_MG_1876

Uanset om det er til de lange weekender, påskeferien eller årets første campingdage, så hører de her få og små ting – samlet set – til noget af det bedste, du kan have med dig:

  • Karmamejus rensende og drøje Micellar Water i mini-mini med aloe vera, fredsmæglende mælkesylkulturer og fugtmætning. Jeg er vild med Karmamejus ord om, at ’rinse off is optional’, for lige præcis dét emne, vender vi tilbage til.
  • Tre dråber Bioeffect til at sove på. Den kan være svær at få fat i, da 5 ml-minien kun lejlighedsvis slippes løs (så gem dem og fyld på). På korte ture bruger jeg også to dråber Bioeffect om dagen under ansigtscremen. Og fordi der her ikke er tale om verdens bedste holdspiller, er tricket at vente nogle minutter, inden der smøres noget andet på.
  • Sovebriller med indbygget lavendel. Når det begynder at blive lysere er de eminente til at lukke verden ude. Alternativt er der min søvndyssende favorit-gadget. Eller bare helt lavpraktiske lavendeldråber (husk de er koncentrerede og skal blandes).
  • På tur eller ej, så har jeg altid duftfri sød mandelolie fra Xellence indenfor rækkevidde. Kan med både A- og E-vitamin holde huden i form, fugtforsegle og fedter ikke. Genial at tilsætte et par dråber af i ens ansigtscreme, når det stadig er koldt. Og så kommer den i praktisk, genopfyldelig 10 ml flaske.
  • Ansigtscreme med SPF fra gode Balance Me hører til mine favoritter, fordi den har fysiske filtre, som mine øjne ikke bliver irriteret af. Det svage lagenlook forsvinder efter præcist 1 minut.
  • Mulibalm fra Triology til læber, neglebånd, børnenes skrammer, hårspidser…alt.
  • Som syreglad har jeg altid mobil eksfoliering med. De bærbare fra Comfort Zone gør jobbet, og er til at betale – et hurtigt strøg om aftenen efterfulgt af Bioeffect, og alt er godt.

DET MÅSKE UNØDVENDIGE er duftrullen fra Malin+Goetz. Men jeg har noget med olierede duftruller pt., som også vist i Børsen Pleasure. Til håret har jeg fanget et forkert produkt med kameraet, for det er selvfølgelig shampoo fra Jennifer Anistons favoritmærke Living Proof.

PS: Jeg har fået en del mails vedr. Ole Henriksens kult-gel og at den skulle være udsolgt. Du finder den på lager i Magasin, kan jeg se.

FOTO ANNE NICOLAJSEN

17/03/2017
Den blå opstrammer, USA løb tør for
Øjen-produktet man får lyst til at smøre i hele ansigtet.
21/03/2017
Måske verdens fineste farve til fingerspidserne
Farven, der også kommer i selskab med markedets bedste pensel

Kommentarer

  • @ Jette – Du lyder som en prof, og det er præcis som du foreslår. Jeg tror du vil blive glad for det skift.

    Stor hilsen Anette

    23/03/2017
  • Jette

    Hej Anette.
    Jeg synes huden har svært ved at optage både fugtcreme og solcreme. Om morgenen bruger jeg mist fra Rønsbøl, fugtcreme fra BP og solcreme fra Matas og så en CC creme. Kan jeg skifte fugtcremen ud med serum fra Nilens Jord i sommerhalvåret ?
    Vh Jette

    21/03/2017
  • Hej Anette!
    Hvor kan man købe Lina Hansons duftolie?

    20/03/2017
  • Er jeg den eneste, der tænker “Oplagt book n’ beauty-boks”? 😀

    20/03/2017
  • Mai

    Hej.

    Kan du anbefale et produkt tilforebyggelse af strækmærker

    20/03/2017
  • Nanna

    Hej Anette.
    Jeg har nærmest gennemsøgt din blog for at finde svar på mit spørgsmål. Men jeg kan desværre ikke finde svar.
    Så jeg håber du har lyst til at besvare mine spørgsmåll.
    Spørgsmål:
    1. Jeg er lige startet på super3 booster som har haft en kæmpe effekt på min hud. Men jeg kan ikke finde ud af hvorfor at man ikke må bl.a. bruge serum under? Og heller ikke hvis den bliver taget på 60-30 minutter før super3 booster?
    2. Jeg er faldet over sleep and peel fra filorga som jo indeholder både A vitamin, frugtsyre og fugt som jeg tænker, at jeg bare må eje. Og der havde jeg tænkt mig at bruge super3 booster den ene aften og sleep and peel den anden aften. Hvordan lyder det i dine øre? Men heller ikke den må man bruge serum under, hvordan kan det være?
    3. Hvis det ikke er muligt, at benytte min elskede serum fra Estee lauder må jeg så bruge en fed creme ovenpå mine to cremer. Min hud er en smule tør og har brug for massere af fugt.

    Jeg håber du kan hjælpe.

    20/03/2017
  • Kamille

    Virkelig fint indlæg:-) Jeg er glad for ‘Elisabeth Ardens City Smart’ som let dække + SPF – men har svært ved at finde ud af om den beskytter mod både UVB og UVA OG om den vil yde beskyttelse nok i sommermånederne??

    20/03/2017
  • Du burde lave en goodie-bag med alt ovenstående 😉 Lige til rejsetasken!

    //K

    20/03/2017
  • Natascha

    Hej Anette. Vil du anbefale samme produkter til en solferie? Eller skal der mere end micellar til at fjerne SPF filter? Kh Natascha

    20/03/2017
  • Jeg ejer alt i miniudgave til rejsebrug, og jeg mener virkelig ALT. Jeg hader simpelthen at være væk og mangle et eller andet. Jeg samlet små beholdere og kommer det i, for det tit svært at finde ens yndlingsprodukter i miniugave. Super fint indlæg, smukke. 🙂

    20/03/2017
  • Anette Lindegaard

    Når man som jeg er både rejse- og beautyglad, er det så skønt med tips og tricks til en lille toilettaske!
    Hvor og hvordan får jeg fingrene i en 5 ml Bioeffect?

    20/03/2017
  • Signe

    Dejligt med lidt inspiration.

    Vil høre dig om du kan anbefale en solcreme til Rosacea-hud

    Vh

    20/03/2017
  • Lene Jespersen

    Åhh Anette, altid skønt med gode ideer og fif – Nu mangler jeg bare at få pakket dig ned i kufferten, så ligner det ønske ferie <3

    20/03/2017