Mød klassens nye (og vildt populære) hudplejeven

whitening

Forestil dig en ny usynlig ven i cremekrukken. En, som skærmer dig, når der er behov. En, der kun får det bedste frem i din hud, og som ikke kunne drømme om at være irriterende. Hils pænt på niacinamid, som er det dyre ord for B3-vitamin. Som du måske ved, hepper flere og flere højtlydt på indholdsstoffet, der er knap så mundret, men smager af mere effektivitet, end hvis vi bare sagde B3-vitamin, som der reelt er tale om. Men der er grunde nok til at tage luppen frem og nærstudere indholdsoversigten, for niacinamid er i hudpleje en beskyttende og udglattende multitasker, som spiller flere gode roller på én gang — og egentlig, når ret skal være ret, slet ikke er ny, men bare først nu nyder et gennembrud i alt fra serum til ansigtscreme og bodylotion.

SNUP TIPPET: Niacinamid kan kaste ro af sig og dermed dulme hud, der er udfordret af f.eks. akne eller rosacea. Samtidig øger stoffet hudens fedtsyreniveau, som fører til bedre elasticitet, der igen sætter en kædereaktion af fordele i gang – bl.a. lettere udglatning af linjer og opstramning af porer, som er blevet større af enten akne eller overdreven sol (de vil trække sig sammen til deres udgangspunkt, og ikke yderligere skrumpe). Endelig er niacinamid en antioxidant, som ser ud til at være ekstra beskyttende i forhold til at holde pigmentpletter fra døren. Alle herlighederne er indenfor rækkevidde, såfremt ens hud er under solbeskyttelse (SPF 15rækker fint i Danmark), og at der minimum er 2 pct. niacinamid i produktet. Ulemper? Faktisk ingen, udover at huske på, at det er med hudpleje som med kost: Ingen solo-ingrediens kan gøre arbejdet alene.

HVOR: Der er niacinamid i mange produkter, lige fra dem du ser på til billedet til Rønsbøls gode ansigtsmist og Environs virkelig fine toner med både fugt, peptider og…niacinamid.

VINDERNE: …af Sensai blev offentliggjort her, og bare tre ud af fem negle-vindere har meldt sig her.

PS: Book’n Beautyboxen sendes ud på tirsdag. Klokken otte sharp. Til alle på listen her.

 

27/10/2016
Hvad der sker i kølvandet på akne – og løsningen
31/10/2016
Kampen om prøverummet

Kommentarer

  • Kirsten Kristensen

    Hej Anette
    Håber du vil hjælpe mig.
    Jeg leder efter de bedste crem til ansigtet også nogen der er til at betale.
    Kan du Anbefale mig nogen?
    Mange kærlige hilsner fra Kirsten

    01/11/2016
  • Christine

    Nej ikke decideret, men de gør opmærksom på at der A-vitamin i for at forbedre hudens udseende eller noget i den stil…
    Jeg har også et andet spørgsmål; er det sandt at man ikke bør bruge niacinamide sammen med C-vitamin? Pga fare for at danne frie radikaler? Ville elske en guide over hvad der er do’s and dont’s ift. sådanne problematikker 😀

    31/10/2016
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Elizabeth – Har du nogensinde prøvet de to du er glad for og så duppe concealer ovenpå? Ellers er MACs Studio Waterweight et godt bud – men prøv før du køber.

    @ Birgitte B – Jeg er også stor fan.

    @ Christine – Det er en ester, som er den mest stabile form for A-vitamin der findes…men også den ‘mindst direkte’ vej til at få effekten kan man sige afhængig af om der er en god ‘transportingrediens’ i også. Jeg vil spørge producenten, hvis jeg var dig, for markedsfører de den som en decideret A-vitaminolie?

    @ Micha – Nemlig!

    @ Tini Tina – Jeg vil i høj grad anbefale niacinamid!

    @ Sisi – jeg er glad for, at du er glad!

    @ Pernille O – Du kan se ovre til højre, hvor der er et banner med ‘BEAUTYSPACE ANBEFALER’ – her er også hyaluronsyreprodukterne. Jeg er ikke specielt begejstret for ELF.

    @ Signe Søndergaard – Det er et godt spørgsmål, som desværre lige kræver lidt mere lab/kemi-viden. Måske dykker jeg ned i det en dag. Udfordringen er, at estre er mest stabile (dem der er i fx BP), hvorimod retinol har en mere direkte tilgang, men også er mere skrøbelig.

    Stor hilsen Anette

    31/10/2016
  • Signe Søndergaard

    Søde Anette. Vil du hjælpe mig med et råd igen. Er gået i gang med a vitamin creme, og har købt flere forskellige. Er nu kommet i tvivl om hvilket har størst indhold af a vitamin: Beauty Pacific Super Booster, Verso dark spot fix eller Skinceuticals retinol 1,0?
    Kan du hjælpe med et opklaring? Jeg synes ikke at jeg kan læse mig til svaret nogen steder.
    På forhånd tak.

    29/10/2016
  • Pernille olesen

    Hej Annette. Tak for al din fantastiske viden om kosmetik. Det hjælper en hel del på egen researchen!!! Jeg synes jeg kan huske du engang lavede en liste over ingredienser der indeholder hyaluron som man så kunne guide efter når man køber hudpleje, men jeg kan ikke finde den nu?? Findes den, og kan du/I evt sende mig et link?

    Derudover læser jeg alt muligt om elf cosmetics for tiden. Har du gjort dig nogen erfaringer med det mærke? Evt link?

    Tak for din hjemmeside og månedspakkerne. Genialt!!!! Ligger der mon snart en beauty blender i en kasse????

    Tak, hilsen Pernille

    29/10/2016
  • Sisi

    Jeg er afhængig af den Rønsbøl-mist! Den er simpelthen guld værd, uden at koste det, hehe.
    Produkterne på billedet kan måske komme på jule-ønskelisten 🙂

    28/10/2016
  • Tini Tina

    Hej Anette. Jeg har tør Som i meget tør, rød og irriteret hud. Jeg har bla brugt skinceuticals b5. Gel. Ville du anbefale b3 istedet?
    I så fald hvilken?
    Knus fra Tina

    28/10/2016
  • Micha

    Jaaaah, og The Ordinary ikke mindst….de har en serum med 10% niacinamide 😀 GOD WEEKEND!

    28/10/2016
  • Christine

    Hej Anette

    Tænkte på om du kender noget til Plaisirs body oil? Der er Retinyl Palmitate i og det står på en 7. plads på ingredienslisten – tror du det er højt nok til at have en effekt? Har ikke det fjerneste imod mineralske olier på min krop 🙂

    Kh Christine

    28/10/2016
  • Jeg elsker min Rønsbøl ansigtsmist. Bruger den hver dag, når jeg træder ud af badet. Og flasken holder seriøst længe. Kh. Birgitte

    28/10/2016
  • Elisabeth

    Kære Anette.

    Er på jagt efter den virkelig gode foundation, og vil høre om du kan anbefale en? Jeg er meget begejstret for Origins´og Estee Lauders “tryllecreme” om sommeren – begejstret for den indbyggede SPF og den lækre glans og lys begge kaster af sig, men mangler farve og dækkeevne om vinteren.

    Har du nogle ideer?

    Bedste hilsener og god weekend til alle!

    Elisabeth

    28/10/2016

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.