Når nogen bagtaler A-vitamin, så stil dem ét eneste spørgsmål

Lyt til dagens artikel her:

Da jeg for mange år siden var indkøber hos DFDS, havde vi strømpemærket Dim i sortiment – og kun det. En dag havde vi møde med en sælger af et andet mærke, som han indlysende nok forsøgte at få os til at skifte til. Men i stedet for at gøre os klogere på de konkurrerende mærke, så haglede han Dim ned. Alt var åbenbart galt med de strømper.

Da svadaen var slut, løftede min kollega øjenbrynene og så på ham med et køligt blik og en enkelt sætning:

Lige nu sidder du overfor de to professionelle indkøbere, der har valgt Dim. Skal vi forstå det sådan, at du anfægter vores evne til at købe ind?

Jeg kan afsløre, at der blev en halvdårlig stemning.

Jeg kom i tanke om episoden, da der forleden kom et overraskende spørgsmål – på den ærgerlige måde – i kommentarfeltet her. Altså det var godt, den pågældende Beautyspacelæser skrev, men emnet var forstemmende.

FØRSTE SPØRGSMÅL handlede om A-vitamin. Om A-vitamin bare kan lægge sig ovenpå huden. Det mente en producent nemlig – vel at mærke ikke om deres egen af slagsen (som efter sigende gik dybere ned i huden), men om andres.

Der MÅ, tænker jeg, være tale om en misforståelse, for den slags udtalelser vidner om manglende indsigt, når det gælder måden, A-vitamin virker på. Uanset hvilken form for vitaminet, vi taler om, så er det nemlig cellekommunikerende. Alle former/styrker/varianter vil i kontakt med huden omdanne sig til den aktive A-vitaminsyre (den, der normalt kræver recept). Så kan der være længere eller kortere vej til endestationen, men det er årsagen til, at de ikke-receptpligtige varianter kaldes for pre-drugs (1). Alle vil de gå ned og arbejde på det, vi dokumenteret ved, A-vitamin kan: booste kollagen, virke balancerende og strygejernsudglattende.

Betyder det så, at alle typer af vitaminet er lige gode? Nej, det kan være et holdningsspørgsmål. Men måden de i sidste ende virker på, kan ikke diskuteres.

Betyder det, at A-vitamin er for alle? Nej, intet er for alle. Heller ikke A-vitamin. Og slet ikke hvis du er gravid eller ammer.

Men det ene spørgsmål du altid kan stille, når noget lyder mærkeligt eller mudderkastsagtigt er at bede om at se de studier, der bakker de pågældende udsagn op.

ANDET SPØRGSMÅL gik på, om det vitterligt er rigtigt, at man skal vige uden om såkaldt billige bud på serum. Angiveligt fordi molekylerne, når det gælder indholdet, er for store til at kunne trænge ned i huden. Du kender sikkert svaret og ved allerede, at i dag handler god hudpleje ikke om pris, men om virkning – og hvem definerer i øvrigt, hvad der objektivt set er billigt?

Ingen producenter, heller ikke de mest bekostelige, har patent på virkning. At anvende eksempelvis hyaluronsyre i både høj og lav molekylevægt er noget, der anvendes bredt. Det er rigtigt nok, at man kan argumentere for, at mindre molekyler har større gennemtrængelighed i huden mens de større kan være med til at sikre – eksempelvis – en barrierestyrkende hinde.

Så stil igen spørgsmålet: Er der uvildige studier, der bakker udsagnet op om, at billigere produkter ikke skulle indeholde lavmolekylestoffer?

Kilde (1): Methods in Enzymology 2020.

@beautyspace på INSTAGRAM

FÅ 20 HUDKÆRLIGE PROCENTER på den spritnye bog Bedre hud med årene – videnskabens opskrift på en friskere og pænere hud. Jeg har nemlig været heldig at få nogle af klodens klogeste kapaciteter på området på banen.

FOTO CREDIT Aveda