Sandheden om vand som hudens fugtmætter

Du har hørt det før. Folk der tipper om, at det at drikke mere vand er deres bedste skønhedsfif til huden.

Ser vi bort fra anbefalingen om at erstatte et stigende antal sukkerholdige drikke med vand, som indlysende nok er afgørende for vores generelle sundhed, vil det så forbedre hudens fugtmætning med mere vand – er der hold i den klassiske kliché af en skønhedsanbefaling?

Ikke umiddelbart. For hos raske personer suser vand ikke direkte til huden og påvirker dermed ikke dens hydrering. Den eneste undtagelse for direkte hudpåvirkning er, hvis man er alvorligt dehydreret. I det tilfælde vil huden miste elasticitet – men det skal være ekstremt, og så har man nok større problemer end sin hud.

Vær her opmærksom på forskellen på tør og dehydreret hud. Den tørre hud mangler olie og kan se ru og fnuldrende ud, mens dehydreret hud mangler … ja, hydrering, altså fugt. Noget, der får den til at føles stram og se grå og trist ud.

Hudlæge Janne Touborg kalder vores reguleringsmekanisme for stærk:

”For almindeligt raske mennesker regulerer væskeindtagelsen sig naturligt, og huden får sin del af vores samlede vand-volumen. Vi er jo dybest set en flok vandmænd, idet 60% af os er vand. Hos en normalt bygget kvinde, aldersmæssigt i midten af livet og på cirka 60 kg., vil der være rundt regnet fem liter vand bundet til huden. Vores egen stærke regulatoriske drift, nemlig tørst, sørger for, at væskebalancen holdes strikt.”

Hudlægen har tidligere uddybet på Beautyspace, hvorvidt hud bliver mindre tør af at drikke mere vand.

For en her og nu fugtmættet hud skal der i stedet puttes noget på den, og det forklarer cand.polyt. i bioteknologi, Pernille Krogh sådan her:

”Der findes to forskellige mekanismer, hvorpå huden kan bevare eller øge sit fugtindhold, nemlig såkaldt okklusion (barrieredannende) og fugtighedsbevarelse (via hygroskopiske stoffer).

Okklusion: Okklusive cremer fungerer ved, at de danner en fysisk barriere på huden, som vand ikke kan trænge igennem. Dermed fordamper mindre fugt fra hudens overflade. Det er rigtig godt, hvis man har en beskadiget hudbarriere, da det sikrer optimale forhold for naturligt at genoprette barrieren. Der findes en masse forskellige okklusive fedtstoffer f.eks. bivoks, petrolatum, sheasmør og silikone.

Fugtighedsbevarelse: Hygroskopiske stoffer er i stand til at tiltrække og binde fugt. Huden indeholder naturligt bl.a. hyaluronsyre, som fungerer som et hygroskopisk stof. Stofferne tiltrækker fugt fra luften og binder dem i de øverste hudlag. Derudover kan de også trække fugt fra de dybere hudlag op til overfladen, hvorved huden fremstår mere glat og ”plump.” Der findes en masse forskellige hygroskopiske stoffer f.eks. hyaluronsyre og glycerin.

En kombination af begge metoder er optimal i forhold til, at huden kan reparere sin barriere og opretholde et naturligt fugtniveau (*).”

Kend derfor din fugtsandwich

At få fat i fugtmætningen og få den til at holde, kræver altså specifikke ingredienser, men også styr på rækkefølgen. Men bare rolig. Der er kun to, max tre step, når det gælder fugtmæt-nu-opskriften:

• Rens forsigtigt, undgå sæber og storskummende produkter.

• Tjek din hudpleje for fugttiltrækkende indhold, typisk hyaluronsyre eller glycerin og lås så fugten med forseglende ingredienser – for eksempel lette planteolier som squalane eller jojobaolie, alternativt de ovennævnte: sheasmør eller silikone.

• I praksis ender det som en sandwich: først med serum, som er det mest vandede (tjek for hyaluron eller glycerin), så creme (tjek for fugtforsegling, altså f.eks. enten olier eller silikoner) og til sidst – afhængig af hvor tør eller fedtet din hud er – måske et par rene oliedråber.

Hvis du bare bruger ét produkt, så lad det være en creme, som indeholder både fugttiltrækning og fugtforsegling. Smør den på let fugtet hud som i lige efter et bad.

Bruger du hyaluronsyre forkert?

Alle roser hyaluronsyre – og med rette. Men det kan også ende som en tør fornøjelse, hvis man blot smører hyaluronsyre (fx i et serum) på og ikke forsegler fugten. Det ved jeg af bitter erfaring fra arbejdsmorgener, hvor jeg har tænkt, at jeg bare lige trænger til et fugtmættende hyaluronserum. Der går ikke ret meget mere end fem minutter, før huden føles knastør, hvis jeg efterfølgende glemmer at smøre efter med creme.

For ja, hyaluronsyre giver den fugtmætning, der sørger for, hvad amerikanerne kalder for plump hud – men kun så længe den er forseglet af noget, som kan holde på fugten. Forenklet sagt.

Hvad de færreste ved, er, at hvis du er tørhudet og samtidig opholder dig et fugtfattigt sted, så kan hyaluronsyre vende på en tallerken og virke decideret dehydrerende, hvis der ikke bliver forseglet med noget bagefter. Med andre ord: hyaluronsyre kan ikke stå alene.

@beautyspace på Instagram, hvor der er deadline for konkurrence-deltagelse mandag aften på i alt 10 hudplejesæt (Tina Lykkegaard X Beautyspace).

FOTO Jens Peter Engedal

Kilde (*): Draelos ZD. The science behind skin care: Moisturizers. J Cosmet Dermatol. 2018 Apr;17(2):138-144. Epub 2018 Jan 10. PMID: 29319217.