Fnulrer din solfaktor, så er der en løsning

Vil du hellere lytte og se frem for at læse, så er det nemt her på IG (under højdepunkter i story).

Tag det alvorligt, hvis din solfaktorcreme fnulrer. Når det sker, er du nemlig uensartet beskyttet, fordi cremen ikke længere danner en ensartet hinde ovenpå huden. Det sidste gælder selvfølgelig primært ved såkaldt fysiske filtre som titanium dioxid eller zinkoxid.

Hvis din SPF fnulrer, så overvej de her 4 punkter:

1.

Uden at overeksfoliere om sommeren (huden har i princippet brug for at al den beskyttelse den kan få, inkl. den fra de døde hudceller), så ty forsigtigt til en almindelig blød vaskeklud. Tør huden over om morgenen, så er du er sikker på at have et rent underlag.

2.

Det meste fnuller opstår pga. for meget produkt. Hudens egne fedtstoffer flyder nemmere om sommeren, så det giver mening at klæde sig lettere på. Eksempel: Hvis du normalt i dagtimerne både bruger serum, creme og SPF (og oplever problemet med fnuller eller udbrud), så skru ned til bare serum og solfaktor.

3.

Rækkefølgen betyder noget. Først det mest vandede, som for eksempel mist og serum. Så det mere cremede og olierede. Uanset hvor mange lag du bruger. Er der bare tale om én (forhåbentlig en solfaktorcreme eller en dagcreme med SPF), så lad huden være en anelse fugtig, når du smører cremen på. Bare på måden, hvor du har holdt en opvredet vaskeklud mod huden.

4.

Endelig handler det om absorption. Lad hvert lag (hvis du bruger flere) sive ind, dog ikke så huden når at blive tør, men så du ikke får produkt på fingrene, hvis du rører ved huden. Typisk en tandbørstningstid imellem hvert lag.

FNULRER DIN SOLFAKTOR stadig? Så er det på tide med et skift. Som bekendt er der produkter, som vi individuelt af den ene eller anden grund ikke matcher med.

DEN MULIGVIS ENESTE SPF-GUIDE, du får brug for, finder du her sammen med professorens bedste SPF-fif her. Der er også supplement-beskyttelse at finde her.

@beautyspace på INSTAGRAM

FOTO JENS PETER ENGEDAL

01/06/2023
Hudlægen om koffein og hårvækst
Mere hår? Så overvej koffein i din shampoo
07/06/2023
Løsningen på hævede øjenomgivelser
Årsager & løsninger til hævelser under øjnene

Kommentarer

  • Dorthe

    Pestle & Mortar Vitamin C 2 Phase Serum under to lag af enten Galdermas Actinica lotion eller Avenes SunsiMed har jeg gode erfaringer med – der er ikke noget, der fnulrer. Bh Dorthe

    09/06/2023
  • Anette Kristine Poulsen

    1000 tak for kommentarer og spørgsmål. Jeg er retur med respons fredag morgen denne uge. TAK for din tålmodighed.

    08/06/2023
  • Isabel

    Anette du har sikkert fået spørgsmålet tusind gange før, så med fare for at være irriterende vil jeg gerne spørge om en dagcreme med faktor 50 er lige så god som daglig spf som en solcreme med faktor 50? Selvfølgelig forudsat, at der kommer nok på, to gange osv.

    08/06/2023
  • Johanne

    Hej Christina, håber det er ok jeg også svarer dig, jeg har nemlig fundet min perfekte C-vitamin og SPF kombi:
    Jeg bruger Inkey List 15% C-vitamin og EGF serum, venter lige 5-10 min og smører så de 2 lag af La Roche Posay Anthelios oil control SPF 50 med 20 min mellemrum. Det er skide godt, og huden bliver så pæn og fnuldrer slet ikke 👌Vh Johanne

    06/06/2023
  • Jette B

    Jeg bruger Phformula serum, niacinamide serum fra The Ordinary, solcreme waterlover faktor 30 fra Biotherm og CC creme fra Phformula også med faktor 30. Det fungerer fint for mig. Solcreme er et kropsprodukt, men det skal bruges op. Creme dropper jeg om sommeren, det bliver for meget for huden.

    06/06/2023
  • Christina

    Kære Anette, Jeg ville så gerne ville så gerne bruge c- vitamin serum under min solcreme, men det er simpelthen ikke lykkedes mig at finde en hvor det går, uden den fnuldre. Har du et godt bud på en god c-vitamin og evt. en solcreme der matcher. Jeg bruger i øvrigt kun faktor 50 i ansigtet. Bh. Christina

    06/06/2023
  • Jette V.

    Det har jeg eksperimenteret med de seneste uger, for jeg har en tyktflydende solcreme der fnuldrer ret meget. Jeg har også en, der er tyndtflydende, og jeg skal også have en foundation uden SPF ind i ligningen…
    Jeg har fundet ud af, at min bifase serum med olie overhovedet ikke fungerer under den tyktflydende solcreme, uanset hvor længe jeg venter. Solcremen fnuldrer helt vildt. Det går lidt bedre med den tyndtflydende. Men hvis jeg bruger min anden serum – den hypede fra Biotherm – så er der ingen problemer med fnulder (men jeg har også en mistanke om, at den tyktflydende måske er for gammel, den er fra sidste år). Så her hen over sommeren bliver det min Biotherm serum og en tyndtflydende SPF, og de dage, jeg har foundation på bliver det kun med tyndtflydende SPF under.

    06/06/2023
  • Anne-Marie

    Min solcreme fnuldrer, når jeg lægger de anbefalede 2 lag. Jeg har ca en time imellem indsmørring og ikke andre produkter på. Så jeg har tænkt på, om det er bedre at holde mig til et lag, og det måske er ford,i jeg har smurt nok på i første omgang?

    06/06/2023
  • Mille

    Kære Anette, undskyld at jeg altid har off topic spørgsmål, men her er endnu et..

    Jeg bruger Bioeffect EGF serum hver morgen og aften. Jeg har altid lært, at den skal på helt bar, nyrenset hud og altid gjort sådan. Det har virket fantastisk. Nu har jeg dog fået hele 2 mists fra Bioelements (- Reset Soothing Mist). Jeg vil gerne bruge dem, men hvordan pokker? Mist skal jo på først. Dette har jeg prøvet at gøre – med det resultat, at EGF serum skummer op (!) og nærmest ligner en creme, når jeg forsøger at smøre den ud. Jeg kan blive i tvivl om hvorvidt misten ødelægger serummet – og det er den alt for dyr til at jeg vil risikere. I gamle dage ville jeg bruge misten gennem dagen, men det er gået op for mig at den jo så time for time forringer min solcremes effekt og dét duer ikke. What to do?

    06/06/2023
    • Iben

      Til mine øjne bruger jeg den solcreme til børn fra Karmameju, som du har anbefalet. Og jeg tåler den fint. Men den fnuldre. Jeg er i forvejen udfordret af ekstremt tørre øjne omgivelser. Så jeg bruger først Tina Lykkegaard Fugt Serum, og så min sædvanlige creme, fordi jeg ellers bliver udfordret på min “tørhed”. Har du forslag til hvad jeg kan forsøge at ændre?
      Tak🙏

      06/06/2023
      • Mille

        Måske har jeg taget fejl? Jeg har bare forstået det sådan, at når man sprayer med mist efter SPF – som fx et skud fugt gennem dagen – vil man langsomt forringe SPF’en og ligesom “water it down”? Men hvis ikke det er rigtigt, så vil jeg da fluks nyde at jeg kan give huden et skud fugt gennem dagen efter min SPF er tørret godt ind (huden får selvfølgelig to lag!) om morgenen.

        09/06/2023

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.