Fugtmæt omkring øjnene – på den fuldfede quickfix måde
Det med øjnene er ret enkelt, hvis du synes, det går for hurtigt med at føle sig træt og tørlinjet. Huden er, som du sikkert allerede ved, tyndere her end i resten af ansigtet, og det betyder, at den er mere modtagelig overfor fugttab og UV-stråling. Derfor er løsningen indlysende: Brug dit fugtserum eller din fugtcreme omkring øjnene – meget gerne i to lag, hvis huden kan kapere det – og afslut med solfaktor. På den måde har du taget dig ekstra godt af den tyndere hud. Vær opmærksom på, at to ting kan irritere nogle (og altså ikke alle) omkring øjnene: parfume og visse solfiltre.
Prioritér gerne A-vitamin om natten – også omkring øjnene.
Når det er sagt, så er der et quickfix, jeg selv tyr til ofte – og læser du jævnligt med herinde, så ved du, at jeg er stor fan af den regnfrakkeagtige dampspærreeffekt, som en god eye patch giver. For huden bliver markant mere fugtmæt, og selvom det er er ganske midlertidigt, altså nogle timer, så er det fint. Og med god mener jeg både, at indholdet skal spille, og at huden ikke må blive for snasket. Det skal være muligt at komme makeup ovenpå, når trækketiden er slut.
Jeg har tidligere sat en decideret pris på dem fra Peter Thomas Roth – og ordene holder. Men jeg er mindst lige så glad for versionen med agurk – for halleluja for et indhold: aloe, koffein, arnica, hyaluron, hydroliseret kollagen, niacinamid og ja, sågar fugtmættende allantoin. Jeg har fundet dem hos dygtige og altid hjælpsomme Mette.
KULDE GØR NOGET VED HÆVELSER: Hvor, hvor, hvor … blev der råbt i min indbakke i går. Doozie er navnet på en kølende og dansk udviklet rullefætter, der svarer til et fryseelement – bare for huden. Virkelig behageligt og i en grad, så vedkommende bad mig om at blive ved, da jeg afprøvede den på én i studiet i går. Der er mere information og how to her. Der bliver sagt meget om kulde og hud – det jeg vil holde mig til af facts er, at vi ved, kulde mindsker hævelser og dulmer irritation – midlertidigt, men dejligt. Budgetløsningen er at bruge to køleskabskolde te-skeer på huden omkring øjnene.
Mørke rande og poser under øjnene? Læs mere her og her.
Seriøst bedre hud i ord og på tube – gælder også omkring øjnene.
@beautyspace på Instagram
Tina
Er det et The Ordinary produkt jeg spotter på bordet ?? Hvis ja, vil du skrive hvilket
Mette
@Anette, Mine linjer er taget sydpå og har lagt sig omkring munden i stedet for øjnene. Er det de samme produkter, som kan bruges der?
Anette Kristine Poulsen
@ Mette, big smile … lyder jo ellers dejligt med sydpå. Omkring munden er der den fordel at huden er tykkere og det er nemmere/mere forsvarligt også at bruge en dermaroller (nåleruller) før du smører efter A-vit/EGF/syrer.
Mette
Tak, den vil jeg forsøge at huske at bruge.
Mille
Anette, jeg er netop kommet hjem fra en rejse og har åbnet pakken med Abel-parfumen. Det er dog den dejligste, mest sexede og varme duft jeg længe har duftet. TAK for anbefalingen!
Anette Kristine Poulsen
@ Mille, uhhh jeg holdt lige vejret der. HVOR er det dog godt at høre. Den har nemlig kant og er samtidig behagelig.
Lene Svingel
Til Lone Nielsen:
Ja, jeg genkender det problem du beskriver. Gad vide om alle de gode sager opløser madcara’en?
Mon Anette har et tip?
Hilsner, Lene
Charlotte
Ps. Anette de eye pads koster nu 475 kr. i Matas
måske du vil lægge et link ind til dem du har købt så jeg kan spare noget mere ligesom med den lækre parfume fra Abel du linkede til i i sidste uge jeg plejer ellers at være en haj til at finde de billigste priser men det er ikke lykkes mig og finde eye pads til den pris du nævner
Bh Charlotte
Anette Kristine Poulsen
@ Charlotte, jeg er ikke sikker på, jeg forstår, hvad du mener? Jeg har skam lagt et link (agurke-patches koster 435 kr.) og det er til den altid vanvittig hjælpsomme og kyndige Mette fra Get the Glow.
Charlotte
Tak for altid spændende skriv Anette
Tænker på om jeg Skal jeg ud og investere i iDoozie I stedet for rullen fra Tromborg?
Synes alligevel ikke det hjælper ret meget på min konstante hævelse under højre øje..
@Lone Nielsen jeg bruger altid to slags serum dagcreme solcreme foundation a vitamin om natten også under øjnene og jeg har aldrig oplevet det problem du har med støvede mascara. Øv det ærgeligt
jeg er blevet meget glad for en mascara fra Sensia der hedder volumiser 38° Black
Den er også specielt god til om sommeren da den holder både til en tur i havet og poolen jeg blev anbefalet den af makeup artist Johanne
Anette Kristine Poulsen
@ Charlotte, jeg ville bare være glad for rullen fra Tromborg – som jo også kan opbevares på køl. Sensais mascara (som du nævner) tåler alt, også sauna.
Anna Skyggebjerg
I dag har jeg været hos tandlægen. Og ganske som sidste gang, jeg var der, fik jeg at vide af to af de ansatte, at jeg ligner dig. Det gør jeg desværre på ingen måde. Men de tandlæger ved da præcis, hvad de skal sige, for at man gerne vil komme igen.
Sanne
Sikke en sød ting at skrive. Har altid tænkt, at både du Anna og Anette er smukke både i det indre og ydre. Generøse, smukke kvinder.
Anette Kristine Poulsen
@ Sanne, og se lige dig, der bemærker og bruger tid på at sende en kommentar. Tak for det.
Anette Kristine Poulsen
@ Anna, dit skønne menneske. Jeg ville ønske, at jeg lignede dig. Ikke mindst hvis jeg kunne få din kløgt og indsigt med i handlen.
Lone Nielsen
Som altid godt indhold her på siden!
Jeg har et enkelt spørgsmål i relation ril emnet. Når jeg er for rundhåndet med serum og a vitamin omkring øjnene ‘støver’ min mascara. Det er ligesom den opløses. Det gælder for flere forskellige mærker. Andre der har den udfordring?
Inge
Det tror jeg faktisk også jeg har oplevet…
Marianne
Mon ikke du putter produkterne for tæt på vippekanten? Ellers kan jeg anbefale en vippe-primer, som hjælper med, at mascaraen bliver, hvor den gerne skal 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Lone, tak for søde ord. Du skal have fat i Sensais 38 gr. mascara.